Orkan opgraderet igen: 'Ekstrem farlig'

Kategori 5-orkanen Maria bevæger sig mod en række caribiske øer

Forstå en tropisk orkan på ét minut. (Foto/redigering: AP/Mikkel Cramon)

For anden gang på to uger står indbyggerne i Caribien over for et voldsomt uvejr, der kan koste tab af menneskeliv og store ødelæggelser.

Sådan lyder advarslen fra USA’s Nationale Orkancenter (NHC), der har opgraderet orkanen Maria til en kategori 5-orkan.

Kategori 5 er det højeste kategori på den såkaldte Saffir-Simpson orkanskala.

Lige nu bevæger orkanen sig mod en række øer i Caribien, hvor befolkningen er blevet bedt om sikre sig.

- Det kan forventes, at orkanen vil tage til i styrke de næste 24 til 36 timer, og Maria forventes at være en ekstremt farlig orkan de næste par dage, oplyser NHC i en melding.

Interaktivt element

Ødelæggelserne var store efter orkanen Irma. Her er en marina blevet ramt på De Britiske Jomfruøer. Foto: AP
Ødelæggelserne var store efter orkanen Irma. Her er en marina blevet ramt på De Britiske Jomfruøer. Foto: AP

Orkanen Irma ramt det amerikanske fastland her i Naples, Florida. Foto: AP
Orkanen Irma ramt det amerikanske fastland her i Naples, Florida. Foto: AP
 

Natten til tirsdag passerede orkanen øerne Martinique og Dominica og har en vindstyrke på op mod 260 kilometer i timen, skriver Associated Press.

Puerto Rico og Den Dominikanske Republik ligger også på orkanens rute, og de store øer kan blive ramt senere på ugen, viser meteorologernes prognoser.

Kraftige orkaner
Maria kommer efter at orkanen Irma bevægede sig igennem Caribien og forårsagede massive ødelæggelser på sin vej.

Irma var flere gange i løbet af sin hærgen oppe på kategori 5.

I august ramte orkanen Harvey den amerikanske storby Houston, Texas, der blev lagt delvist under vand.

Foto: AP
Foto: AP

Indbyggerne på den caribiske ø Guadeloupe forbereder sig på orkanen Maria. Foto: AP
Indbyggerne på den caribiske ø Guadeloupe forbereder sig på orkanen Maria. Foto: AP
 

Det Amerikanske Jomfruøer – Sankt Croix, Sankt John og Sankt Thomas - blev ramt hårdt af orkanen Irma. Her afventer beboerne orkanen Maria med frygt.

- Folk er i gang med at forberede sig og har blandt andet sat sandsække op og skodder for vinduerne, siger generalsekretær for Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl, til Ritzau.

- Alle er blevet bedt om at forlade Sankt John og i et vist omfang også Sankt Thomas, fortæller Anders Ladekarl, der befinder sig på øen Sankt Croix.

En orkansæson i Atlanterhavet varer typisk fra juni til november og topper i september.

FAKTA: En orkans styrke måles i hastighed og tryk

* En orkan kategoriseres efter barometertrykket i stormens centrum og vindhastigheden i den roterende bevægelse.

* De inddeles i fem kategorier på Saffir-Simpson-skalaen. Kategori 1 er den mildeste, og kategori 5 er den kraftigste.

* Vindene er 119-153 kilometer i timen ved kategori 1, der er den laveste kategori. Den højeste er kategori 5, hvor orkanen har en vindstyrke på 252 kilometer i timen eller højere.

* Centertrykket måles i hektopascal (hPa). Kategori 1 har et tryk på mindre end 980 hPa. Den stærkeste kategori 5 har et centertryk på mere end 920 hPa.

* Orkanen Irma er søndag en kategori 4. Den roterer tidligt søndag aften med en vindstyrke på 209 kilometer i timen og har et tryk på 933 hPa.

* Irma bevæger sig med cirka 14 kilometer i timen nordpå ad Floridas vestlige kyst.

Kilder: Danmarks Metrologiske Institut (DMI) og National Hurricane Center (NHC).

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen