Otte årtier med prinsens sprog-potpourrier: Jeg har aldrig været bange for at dø

Prins Henrik har aldrig lagt skjul på sin glæde for mad og dyr. Og sin tristhed over manglende officiel anerkendelse

Prins Henrik i sin Centurion 1958 sammen med en af sine gravhunde. Jesper Mortensen
Prins Henrik i sin Centurion 1958 sammen med en af sine gravhunde. Jesper Mortensen

Nok blev prins Henrik kendt for sit gebrokne danske; alligevel har han igen og igen formået at levere citater, som han huskes for. Ekstra Bladet har været i arkiverne og fundet nogle af de mest legendariske.

Mad og dyr

Prins Henrik nød sine gravhunde. Det vakte derfor opsigt, da han fortalte, at han havde spist hund. Foto: Jesper Mortensen
Prins Henrik nød sine gravhunde. Det vakte derfor opsigt, da han fortalte, at han havde spist hund. Foto: Jesper Mortensen

Prinsen havde en forkærlighed for dyr. Især hans gravhunde var tæt på ham. Derfor vakte hans svar også opsigt, da han i 2006 blev spurgt af Ud & Se, om han havde smagt hund:

- Ja, det har jeg faktisk. Det smager lidt som kanin. Jeg ville nok egentlig snarere sige som tør ged. Eller som... Nej, vent. Som kalv, det smager faktisk mere som kalv. Som sødmælkskalv, ja. Som en meget tør sødmælkskalv, sagde prinsen til Ud & Se.

Hofretter

Prins Henrik afslørede over for DR sine madvaner i 2014. Foto: DR
Prins Henrik afslørede over for DR sine madvaner i 2014. Foto: DR
 

I det hele taget var han glad for mad. I 2014 optrådte han i programmet 'Hofretter' på DR. Her fortalte han, hvordan han pillede et fiskeskrog:

- Jeg bruger altid fingrene. Det er bedre end at bruge en gaffel eller en ske, sagde prinsen og fortsatte:

- At røre ved mad er sensuelt. Det er som at sætte sine fingre på en dejlig dame. Man bliver så glad.

Prinsen var i det hele taget ikke bange for at tage fat. I 2005 spurgte Weekendavisen, om han kunne malke:

- Ja, det kan jeg. Og jeg kan fodre en hest. Og plukke en høne. Jeg kan selv lave mad. Og passe en køkkenhave. Mange interesserer sig slet ikke for den slags ting. De aner ikke, hvordan man koger et æg. Alors! At plukke en høne og at flå en hare og en kanin – det er der næsten ingen, der kan. Mange synes, det er beskidt. Men det er den slags ting, der er realiteterne. Det er en gave.

Enhjørning

Prins Henriks enhjørning holder til i hjørnet på Fredensborg Slot, hvor han tilbragte den sidste tid med sin familie. Foto: Lars Krabbe
Prins Henriks enhjørning holder til i hjørnet på Fredensborg Slot, hvor han tilbragte den sidste tid med sin familie. Foto: Lars Krabbe
 

Prinsen gik glad på jagt, og da Berlingske i 2009 interviewede ham, lod han sågar forstå, at han havde skudt en enhjørning:

- Jo, det er en enhjørning.

- Jeg har selv skudt den.

Da journalisten konstaterede, at den slags kun findes i eventyr, svarede han:

- Nej, nej, der lever stadig nogle få eksemplarer i Grønland.

Virkeligheden var dog, at det var hjort, som prinsen havde skudt, og som en af hans jagtvenner havde fået ændret til en enhjørning. Den står på Fredensborg slot.

Prins Henrik forklarede:

- De er ikke den første. Jeg vil tro, at cirka tyve procent af de mennesker, jeg fortæller historien, hopper i. Nej, det er et kunstværk. Jeg har selv bestemt, hvordan den skulle se ud, men det er andre, der har fremstillet den – bortset fra hovene. Dem har jeg selv malet med guld.

Kongetitlen

Prins Henrik fik aldrig sin kongekrone. Foto: Martin Høien/All Over Pres
Prins Henrik fik aldrig sin kongekrone. Foto: Martin Høien/All Over Pres
 

Gennem de sidste 40 år af sit liv forsøgte prins Henrik igen og igen at kravle op af den royale stige og ende ligestillet med sin kone i hirakiet. Det var i 1980, at det første gang kom frem, at prins Henrik slog på tromme for at blive konge. I Ekstra Bladet lød det fra en anonym embedsmand:

'Prins Henrik har fortroligt - og i ægte alvor - sagt, at han egentlig ikke kan forstå, at han ikke kan blive konge af Danmark. At han mener, der burde skabes lovmæssig mulighed for, at han kunne blive det. Denne oplysning kan ejg naturligvis ikke videre give uden at begrunde, hvorfor jeg gør det. Jeg mener, at det har betydning for befolkningen, at vide, at den regerende dronnings mand har sådanne tanker, uanset at han aldrig er fremkommet med dem officielt. Og jeg synes ikke, at det er uvæsentligt, at nuancere offentlige personers image, når det direkte eller indirekte angår nationens øverste formelle ledelse.'

Første gang han selv satte ord på hierakiet var i 1996 i selvbiografien 'Skæbne forpligter':

'Alt godt tillægges chefen, alt dårligt nummer to,' lød det.

Ville ikke være nummer tre
I 2002 tonede han rent flag over for BT:

- I mange år har jeg været nummer to i Danmark. Det er en rolle, jeg er tilfreds med, men jeg vil ikke pludselig efter så mange år i Danmark se mig degraderet til nummer tre, som en slags ligegyldigt vedhæng.

- Jeg føler, at jeg stadigvæk efter 30 år er lagt på is. at være nedvurderet og ikke accepteret.

I 2007 gentog han sit synspunkt. Det skete til franske Point de Vue:

- I dag får en konges kone titlen som dronning. Men en regerende dronnings mand bliver ikke konge ved ægteskab.

- Jeg kaster mig fortsat entusiastisk ud i opgaven, men den indbyggede mangel på ligeret er det sværeste at klare. Offentligheden er tilbøjelig til kun at anerkende dronningen. Således bliver parforholdet skævt, ikke privat, men i offentlighedens øjne.

Over for samme franske publikation fortsatte han i 2013:

- Du, min kære svigerdatter, har et normalt ægteskab, hvor du o din mand er lige. Han er en prins, og du er en prinsesse. Men sådan er det ikke i mit tilfælde. Der er ingen grund til, at jeg ikke skulle være på samme niveau som min kone.

Sidste år kulminerede prinsens jagt på officiel anerkendelse. Det skete i August, hvor han over for Se og Hør fortalte, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin kone, så længe han ikke blev officielt anerkendt:

- Hvis min kone pludselig har lyst til at have mig ved siden af sig, skal hun gøre mig til kongegemal.

Livet på landet

Dronning Margrethe og prins Henrik på vinslottet Cayx i Frankrig. Foto: Jesper Stormly Hansen
Dronning Margrethe og prins Henrik på vinslottet Cayx i Frankrig. Foto: Jesper Stormly Hansen
 

Og nok blev han kendt for at ville være konge, men i interviewet med Weekendavisen lagde han vægt på, at han var fra landet:

- Det er fuldstændig rigtigt. Jeg er bonde! Jeg tror, at vi alle på en eller anden måde kommer fra landet. De fleste mennesker vælger at glemme det. Det synes jeg er en skam. Jeg er så glad for, at jeg ikke har glemt, hvordan det er at leve på landet. Det er en gave. Tænk at kunne gøre ting, som de fleste ikke kan mere – at malke for eksempel.

Dyrene og landet fyldte meget lod han forstå i samme artikel. På spørgsmålet om han kunne føle sig alene, svarede han:

- Nej, næsten aldrig. En gang imellem har jeg, hvad kan man sige... en længsel efter at være alene. Mange mennesker føler sig ensomme, fordi de rent fysisk er alene. Jeg kender mennesker, der kun snakker med andre måske én gang om dagen. Det gælder specielt de gamle i store byer. Men jeg er aldrig ensom, når jeg er på landet. Derfor holder jeg meget af at bo på landet. Jeg har kontakt med dyrene, ha, ha... Jeg føler, at jeg kan tale med dem. Jeg har mest kontakt med ræve, sagde han efterfulgt af stor latter.

Samtidig slog han fast, at nok boede han på et slot, men i virkeligheden var det ikke vigtigt:

- Nogle mennesker tror, at jeg ejer alt. Man har 10.000 vinduer og 10.000 værelser. Men det, som det drejer sig om, er faktisk et lille værelse for sig selv.

Børneopdragelse

Dronning Margrethe og prins Henrik hold sølvbryllup 10. juni 1992. Til festen holdt kronprins Frederik sin berømte tale. Foto: Mik Eskestad
Dronning Margrethe og prins Henrik hold sølvbryllup 10. juni 1992. Til festen holdt kronprins Frederik sin berømte tale. Foto: Mik Eskestad
 

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at disciplin har vægtet højt for prins Henrik i hans opdragelse af børn. Kronprins Frederik satte ord på det 10. juni 1992, hvor regentparret havde sølvbryllup:

- Papa, man siger, at den man elsker, tugter man. Vi tvivlede aldrig på din kærlighed. Til tider var den måske lidt overvældende, måske også lidt tilfældig. Som barn følte jeg mig tit lidt magtesløs over for din stringente logik, din klare syntaks og dit galliske temperament, og jeg sagde tit, men ikke højt, som lammet i La Fontaines fabel om ulven og lammet: La raison du plus fort est toujour la meilleure (Den stærkeste får altid ret red.).

Året inden kronprinsens fødsel sagde prins Henrik til Berlingske Tidende:

- Jeg holder meget af børn, hvis de vel og mærke er velopdragne. Børn er som hunde eller heste, de skal tæmmes, for at man kan få et godt forhold til dem… Jeg har selv fået mine lussinger – det ta’r man ikke skade af.

Døden
Da prins Henrik fyldte 75 år i 2009 spurgte Berlingske ham, om han var bange for døden:

- Jeg har ingen problemer med det, og det har jeg mærkeligt nok aldrig haft. Selv da jeg var tyve eller tredive år gammel, var jeg aldrig bange for at dø. Jeg er klar til at dø i morgen. Eller når jeg har sagt farvel til Dem, måske?, sagde han med henvisning til avisens udsendte.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen