Otte bjergbestigere fundet døde på bjerg

Otte personer har mistet livet på bjerg i Nepal - en person mere er stadig savnet

Mindst otte fra en gruppe af bjergbestigere og guider er døde, efter at en voldsom snestorm fredag aften ramte deres lejr ved det nepalesiske bjerg Gurja Himal.

Det oplyser politiet i Nepal.

- Vi går ud fra, at det skete på grund af en snestorm, fordi træer og telte er knækket. Selv de døde kroppe ligger spredt, siger polititalsmand Sailesh Thapa.

Ifølge AP består gruppen af fem sydkoreanske bjergbestigere og fire nepalesiske guider.

Et niende medlem af bjergbestigergruppen er måske også savnet, oplyser han.

Lørdag morgen lykkedes det en redningshelikopter at lande i nærheden af bjergbestigernes lejr, men på grund af vejret var det umuligt for den at tage nogle af ligene med sig.

- Alt er væk, alle telte er blæst fra hinanden. Forholdene var for isede til at fortsætte eftersøgningen, siger piloten Siddartha Gurung.

Der er en dags vandretur til den nærmeste by, og et hold af betjente er på vej til området til fods. Det forventes at nå ulykkesstedet søndag, hvis vejrforholdene forbedres.

Det er ikke angivet, hvor bjergbestigerne og guiderne opholdt sig på det knap 7200 meter høje bjerg, eller hvor de er nu.

Ifølge Wangchu Sherpa fra firmaet Trekking Camp Nepal, der arrangerede turen, slog de alarm, efter at de ikke havde hørt fra holdet i næsten 24 timer.

Ekspeditionsgruppen havde slået lejr ved foden af bjerget, mens de ventede på, at vejret klarede op.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere