Over 100 radikaliserings-mistænkte sat på fri fod

Tal fra Kriminalforsorgen viser, at danske fængsler siden 2016 har løsladt 105 personer, der har udvist tegn på radikalisering.

Da en 20-årig mand i mandags begik et terrorangreb i Østrigske Wien, var det blot det seneste eksempel i rækken af sager, hvor radikaliserede fængselsindsatte har begået en terrorhandling efter deres løsladelse.

Den problemstilling har både PET og FE herhjemme advaret om i årevis, og nu viser tal, som Ekstra Bladet har fået indsigt i, at det danske fængselsvæsen siden 2016 har løsladt over 100 personer, som under fængslingen er indberettet for tegn på radikalisering, og som sidenhen er lukket ud i samfundet igen.

'Kriminalforsorgen skal oplyse, at 105 personer i perioden fra den 1. januar 2016 - 30.september 2020 er blevet bekymringsindberettet under varetægt, afsoning eller tilsyn og efterfølgende er løsladt eller har haft endt tilsyn, hvorfor de pr. 01.10.2020 er passive i kriminalforsorgens system,' oplyser fængselsmyndigheden.

Tallene vækker bekymring hos Dansk Folkepartis Peter Skaarup.

Peter Skaarup, retsordfører, Dansk Folkeparti
Peter Skaarup, retsordfører, Dansk Folkeparti

- Jeg synes, det er et oprørende højt tal, siger retsordføreren, der vil bede regeringen forholde sig til opgørelsen

- Man sidder med over 100 personer, der potentielt set kan gøre alvor af de tegn på radikalisering, der har været, og det viser, at den trussel, vi ser eskalere i Frankrig og Østrig, også kan udvikle sig her i Danmark, siger han og foreslår at give de pågældende elektronisk fodlænke på.

Advarsel fra PET

Tidligere i år udgav PETs Center For Terroranalyse en vurdering af terrortruslen mod Danmark, og heri fremhæves netop den trussel, som radikaliserede indsatte kan udgøre ved løsladelse.

'Radikaliserede, løsladte personer kan udgøre en terrortrussel allerede kort tid efter deres løsladelse. Herudover kan løsladte personer engagere sig i eksisterende islamistiske miljøer. PET har kendskab til enkelte tilfælde, hvor radikaliserede fanger i Danmark har haft kontakt til indsatte med relation til kriminelle miljøer, hvor der er adgang til våben,' fremgår det af trusselsvurderingen.

I rapporten henviser PET desuden til de angreb, som terror-løsladte har begået i Europa inden for de senere år.

Blandt andet et terrorangreb fra februar 2020 i London, hvor en 20-årig mand stak to personer ned en uge efter, at han var løsladt fra afsoningen af en terrorrelateret dom.

Og senest blev Wien ramt af et terroranslag, hvor adskillige blev dræbt og såret af skud.

Gerningsmanden blev i 2019 idømt 22 måneders fængsel for at have forsøgt at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien, men efter at have gennemført og ”narret” et afradikaliserings-program blev han løsladt før tid på grund af sin unge alder.

Ekspert: Løsladte skal have topprioritet

Sagerne viser, at det er altafgørende, at danske myndigheder følger de 105 radikaliseringsmistænkte tæt, lyder det fra den svenske terrorforsker, Magnus Ranstorp, der netop har bidraget til en international rapport om Danmark og ni andre europæiske landes håndtering af radikaliserede indsatte.

- Nogle af dem er muligvis farlige, og derfor er det vigtigt, at myndighederne følger op. Man må ikke lade dem ude af syne. Man skal opsøge dem, besøge dem og sikre sig, at de ikke pludselig udvikler en vrede og bliver en trussel, siger han og henviser til terrorangrebet i København i 2015, hvor Omar El-Hussein skød og dræbte to personer.

Omars tegn på radikalisering

Tre gange blev Omar El-Hussein radikaliserings-indberettet, mens han sad fængslet for et knivoverfald.

 

7. maj 2014. Arresthuset i Slagelse. Under overskriften "Radikalisering ? ?"

"Personalet observerer mistænkelig adfærd hos klienten. Han er medlem af Brothas Souljaz, men holder sig for sig selv og er ikke meget sammen med de øvrige 4 bandemedlemmer i arresten (...) Han er skulende, når personalet taler med de øvrige bandemedlemmer. Han henvender sig ikke selv til personalet. Opfører sig i det hele taget anderledes end de andre bandemedlemmer", står der i indberetningen.

 

22. august 2014. Arresthuset i Slagelse.

"Vi har tidligere oplyst om, at Omar udviser ekstreme islamiske holdninger. Efter Ramadanen er disse holdninger skærpet. Han holder sig mere og mere for sig selv. Han vil ikke være sammen med andre bandemedlemmer, hvis de ser TV med letpåklædte personer (bare arme og ben). Han dyrker ikke motion samme med dem og vil ikke være på gårdtur, hvis de indtager føde under ramadanen. Han har ikke udvist terroristiske holdninger, men han taler ikke med personalet ud over det nødvendige".

 

25. september 2014. Arresthuset i Slagelse.

"Arresthuset har tidligere orienteret SIK (direktoratets sikkerhedsenhed, red.) om observationer på indsatte, der kunne tyde på radikalisering (...) Det forlyder i dag, at Omar skulle have udtalt sig om, at han vil tage til Syrien for at kæmpe, når han bliver løsladt. Udtalelserne er ikke bekræftet, men sammenholdt med øvrige observationer, tegner der sig et billede af, at hans ekstremisme skærpes."

- Omar-sagen viser med al tydelighed, at det kun kræver én radikaliseret person til at begå et angreb, og derfor er der brug for et solidt set-up. Danmark er bedre rustet i dag end i 2015, men det ændrer ikke på, at de her personer bør have topprioritet fra PET og politiets side, siger Magnus Ranstorp.

Kriminalforsorgen har lært af Omar-sag

Da Omar El-Hussein blev løsladt i januar 2015, havde Kriminalforsorgen allerede lavet flere notater om hans radikaliseret adfærd, som var delt med PET.

Men hverken efterretningstjenesten eller politiet fik besked, da El-Hussein blev lukket ud i samfundet igen, og det var én af de fejl, som myndighederne siden har taget ved lære af.

Derfor sørger Kriminalforsorgen i dag for at orientere politiet ved løsladelse af alle de indsatte, som har udvist tegn på radikalisering.

'Vi orienterer politiet om løsladelse, lige så snart vi kender tidspunkt for løsladelse. Det kan være flere måneder i forvejen. Hvis man for eksempel er dømt for terror, så er der ekstra fokus på en, og så koordinerer vi løsladelse meget tæt med politiet. I andre sager med bekymrings-indberetning, men hvor bekymringen måske er svagere funderet, orienterer vi af egen drift et par måneder i forvejen,' sagde sikkerhedschef i Kriminalforsorgen, Lars Rau Brysting, til Politiken sidste år.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få et interview med Kriminalforsorgen om de 105 radikaliseringsmistænkte, som nu er løsladt.