Over 150.000 i isolation

Epidemiolog: Vi har overset, hvor mange corona faktisk lægger ned.

Antallet af danskere, der skal gå i isolation stiger i takt med med antallet af smittede. Lige nu er 150.000 i isolation. Foto: Marcus Emil Christensen
Antallet af danskere, der skal gå i isolation stiger i takt med med antallet af smittede. Lige nu er 150.000 i isolation. Foto: Marcus Emil Christensen
Følg Samfund

Den nye bølge af coronasmittede stiger voldsomt. Mandag slog den igen rekord med 16.164 nye smittede. Alligevel har vi denne gang færre restriktioner og en anderledes håndtering af smitten. En håndtering, der mangler en dimension, der kan komme til at vælte os omkuld, advarer Viggo Andreasen, der er forsker i matematisk epidemiologi og lektor ved Roskilde Universitet.

- Denne gang har vi i væsentlig højere grad ladet corona-virus løbe frit rundt i landet. Det ser jeg som en strategi, der er baseret på, at presset på sundhedspersonalet er aftaget, fordi vaccinerne har vist sig at mindske risiko for alvorlig sygdom, siger han og advarer:

- Men man har overset, hvor mange mennesker corona-virussen i øvrigt lægger ned, uden de bliver syge eller skal på sygehus. Samtidig vil en smittet person i gennemsnit have en til to tætte kontakter, der yderligere skal gå i isolation. Der er derfor lige nu 150.000 til 200.000, danskere, der er i isolation, og antallet vil stige voldsomt i takt med stigningen i smittede. Den helt naturlige konsekvens af det er, at det kommer til at påvirke erhvervs- og arbejdslivet på en helt anden måde end vi tidligere har set, blandt andet ved mangel på arbejdskraft på centrale områder, advarer han.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Vi lever på klods
- Vi kan allerede begynde at se det i nogle brancher som eksempelvis i flytrafikken, hvor de må aflyse på grund af mange syge eller centrale medarbejdere i isolation. Mange tror, skolerne blev lukkede af hensyn til smittespredning, men det gjorde de ikke. De lukkede, fordi der ikke var nok lærerer. Det er et eksempel på, hvordan sådan en epidemi påvirker samfundet. Det er noget, vi ikke tidligere har set under vores håndtering af corona. Man kan sige, at vi lige nu lever ‘smittemæssigt over evne’ . At vi 'køber på klods' ved at give os selv mere frihed, end der egentligt er belæg for.                    

- Det kan nærmest blive fatalt, hvis smitten stiger?

- Ja, for medmindre, der vi bliver grebet ind over for det her, er det noget, vi vil komme til at leve med i rigtig lang tid - formentligt helt ind i marts. Vi har i alt haft 700.000, der har været smittet med corona. Man skal regne med, at det løber igennem i hvert fald halvdelen af befolkningen. Tænk på, hvor meget det giver af sygelighed og koster menneskeliv - erhvervslivet, arbejdslivet.

- Hvordan kan vi gribe ind?

- Det eneste middel lige nu er, at lukke samfundaktiviteten mere ned. Hvis vi gerne vil have et mere roligt forår, så er det afhængigt af, hvad vi gør de næste to-tre uger. Strammere restriktioner og et nytår, hvor vi alle medvirker til at holde smitten nede, vil give os alle en nemmere vinter og forår, siger Viggo Andreasen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.