I Danmark er 155.810 personer nu blevet testet for coronavirus.
Det viser den nyeste opgørelse fra Statens Serum Institut mandag formiddag.
I alt er 8698 personer testet positive. Heraf er 422 personer døde. Det svarer til 4,9 procent af de smittede.
5805, der var testet positive, er meldt raske igen.
På Færøerne har man testet 6588 og på Grønland 1216 personer.
187 er konstateret smittet på Færøerne, hvorfor 180 har overstået infektionen. På Grønland er 11 personer testet positive. De er alle raskmeldte.
Der har endnu ikke været meldinger om dødsfald blandt de coronasmittede i de to lande.
Smitten falder
Smitten med coronavirus er faldet markant de seneste uger, hvor dele af samfundet har været lukket ned, og befolkningen er blevet bedt om at holde afstand til hinanden.
Det er på baggrund af smittetallene, at regeringen valgte at åbne for daginstitutioner, folkeskolens mindste klasser, dele af ungdomsuddannelserne og givet grønt lys til, at flere privatansatte kan komme tilbage på arbejdspladsen.
Det er vurderingen, at man selv under en kontrolleret åbning af landet vil kunne holde smittetallene under kontrol.
Mandag er det samtidig planen, at flere af de nye testcentre skal åbne.
Det drejer sig blandt andet om testcentrene i Viborg, Herning og Ballerup. De nye testcentre er en del af myndighedernes strategi om at teste flere for coronavirus.