Over 6000 personer fik nyt fornavn i 2021 - det højeste i 15 år

Det højeste antal personer i 15 år skiftede fornavn i løbet af 2021. Flest hedder stadig Anne og Peter

Følg Samfund

6281 personer i Danmark fik et nyt fornavn i 2021. Det er det højeste antal, siden navneloven blev ændret i 2006.

Det viser Danmarks Statistiks årlige opgørelse over navne.

Af de personer, der skiftede fornavn i løbet af sidste år, tog 569 personer et navn, der ikke eksisterede i forvejen.

Danmarks Statistik kan dog af diskretionshensyn ikke oplyse, hvilke nye navne det drejer sig om.

Mens nogle skiftede navn, fjernede andre blot stavelser. Hos kvinder var der flest ændringer fra Susanne til Sanne med 20. Hos mændene skiftede 18 fra Rene til René.

To ud af tre af dem, der ændrede sit fornavn, var kvinder.

Da navneloven blev ændret i 2006, blev det gjort billigere at ændre sit navn. Det blev blandt andet også muligt at gøre sit mellemnavn til efternavn.

Det mest almindelige navn for piger og kvinder er fortsat Anne, mens det hos drenge og mænd fortsat er Peter.

44.872 personer i Danmark hedder Anne, og 47.665 hedder Peter. Efter dem følger henholdsvis Kirsten og Mette samt Michael og Jens.

Ser man på fulde navn, er der flest i Danmark, der hedder Kirsten Jensen. Det hedder 647 personer, og derefter følger Kirsten Nielsen og Henrik Nielsen. Her medregnes ikke, hvis personen har et eller flere mellemnavn.

Omkring 40.000 personer skiftede efternavn i 2021. Tallet har ligget stabilt deromkring siden navneloven blev ændret.

Tre ud af fire, der skiftede efternavn sidste år, var kvinder. Ifølge Danmarks Statistik skyldes det 'formentlig, at det typisk er kvinden, der skifter efternavn i forbindelse med en vielse'.

Gennemsnitsalderen for kvinder, der skiftede efternavn, var 35 år, men det var 31 år hos mænd.

Blandt de 20 mest udbredte efternavne slutter 19 af dem på -sen. Det er kun Møller på 19.-pladsen, der bryder mønsteret. Det mest udbredte efternavn er Nielsen, hvilket 239.656 danskere hedder.

Hos de yngste i befolkningen fra et til ni år er William og Emma fortsat de mest populære navne.

FAKTA: De mest populære navne hos unge og ældre

Hvert år gør Danmarks Statistik status over danskernes navne.

Den seneste opgørelse viser, at Anne overordnet er det mest almindelige pigenavn. 44.872 piger og kvinder bærer navnet, mens det mest brugte drengenavn, Peter, bæres af 47.665 danskere.

Danmarks Statistik har også set på, hvilke navne der er mest almindelige inden for forskellige aldersgrupper.

Se navnene her (parentesen angiver antallet af danskere med navnet):

* Piger og kvinder:

1-9 år: Emma (4155).

10-19 år: Emma (7894).

20-29 år: Julie (8715).

30-39 år: Maria (8961).

40-49 år: Mette (13.171).

50-59 år: Helle (14.551).

60-69 år: Hanne (12.070).

70-79 år: Kirsten (14.524).

80-89 år: Kirsten (5741).

90-99 år: Inger (1158).

* Drenge og mænd:

1-9 år: William (5077).

10-19 år: Mikkel (7634).

20-29 år: Mathias (10.607).

30-39 år: Martin (10.483).

40-49 år: Thomas (15.522).

50-59 år: Henrik (17.713).

60-69 år: Jan (12.333).

70-79 år: Jørgen (9.959).

80-89 år: Jørgen (4865).

90-99 år: Hans (593).

Kilde: Danmarks Statistik.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+