Reklamevideoen, der første gang blev vist på britiske skærme i sidste uge, viser en dreng, der stiller sin mor spørgsmål om sin afdøde far.
Drengen kæmper for at finde ligheder mellem ham og faren, indtil mor og søn går på McDonald's. Her bestiller drengen en Filet-o-Fish-burger, hvortil moderen nævner at 'det også var din fars favorit'.
Se videoen over artiklen.
Ifølge flere britiske medier har reklamen bragt burgergiganten ud i en såkaldt shitstorm. På Twitter lufter mange brugere deres mening om reklamen, og kalder det blandt andet 'ulækkert' og 'stødende' at udnytte døden til at sælge flere burgere.
'Jeg bliver ikke nemt stødt, men den nye McDonald's-reklame er kynisk udnyttelse af en dybt følelsesladet situation for at promovere at varemærke', skriver Twitter-brugeren Scott Mason, og mange andre Twitter-brugere bakker op om det synspunkt.
'Hvorfor er drengen i fjernsynet ikke ked af det?'
Det er dog ikke kun på sociale medier reklamen kritiseres.
37-årige Sarah Fox' mand døde for to år siden, og ifølge hende har reklamen efterladt hendes syvårige dybt påvirket.
- Reklamen var forvirrende for ham, og den har virkelig rystet ham. Han spurgte mig hvorfor drengen i fjernsynet ikke var ked af det, og hvordan han kunne være glad igen, fortæller Sarah Fox til BBC ifølge Mirror.
Den voldsomme kritik har fået fastfood-kæden til hurtigt at trække reklamen tilbage, og undskylde for den manglende situationsfornemmelse.
- Vi ville bare belyse den rolle McDonald's spiller i vores kunders hverdag - både i gode og i svære tider. Vi undskylder hvis reklamen har stødt nogen, siger en McDonald's-talsperson til The Independent.
I sidste måned fik både Burger King og Pepsi modtagernes vrede at føle på grund af uheldige reklamevideoer. Se dem herunder: