OVERBLIK: 600.000 privatansatte skal have nye overenskomster

Forhandlinger om løn og arbejdsvilkår for 600.000 privatansatte er i fuld gang. Se her, hvordan det foregår

Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) blev tirsdag enige om en ny treårig overenskomstaftale for 43.000 ansatte i finanssektoren.

I alt skal omkring 600.000 privatansatte på det danske arbejdsmarked have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads.

Læs om overenskomstforhandlingerne her:

* De eksisterende aftaler fra 2014 skal fornys med virkning fra den 1. marts i år.

* Overenskomstforhandlingerne foregår inden for to hovedområder - normallønsområdet og minimallønsområdet.

* Minimallønsområdet er et fleksibelt system, hvor lønstigninger forhandles i virksomhederne.

* På normallønsområdet aftales lønnen i høj grad direkte ved de centrale lønforhandlinger.

* Hvis arbejdsgivere og lønmodtagere på nogle af områderne må opgive at blive enige, skal der varsles konflikt med 14 dages varsel.

* Forligsmanden kan to gange udsætte en konflikt i to uger, så ved forhandlingssammenbrud er der tidligst storkonflikt 2. april.

* Industrien er det største område, hvor der skal forhandles en aftale på plads for omkring 240.000 fuldtidsbeskæftigede. Her blev parterne enige i februar.

Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen