OVERBLIK: Sådan forkæler Danmark sharia-sheiken

Ekstra Bladet giver dig her overblikket over, hvad køberen af statens vaccine-produktion har fået for 15 millioner kroner

Få et kort indblik i sagen her.
Følg Samfund

Hvis den danske stat var et supermarked, ville køen ude foran være alenlang.

For der er rigtig gode tilbud at komme efter.

Sådan har det i hvert fald været i forbindelse med salget af Statens Serum Instituts vaccine-fabrik, hvor den saudiarabiske sharia-sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih har fået meget mere med i indkøbsvognen, end han har betalt for.

Som Ekstra Bladet afslørede i går, lød den oprindelige – og hemmeligholdte – vurdering af vaccine-fabrikken på op til 285 millioner kroner. Sheiken fik den på udsalg til 15 millioner kroner.

Se hemmelighederne: Skjult rapport afslører rabat til Sharia-sheiken

Den saudiarabiske sharia-sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih har lavet en god handel med den danske stat. Privatfoto
Den saudiarabiske sharia-sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih har lavet en god handel med den danske stat. Privatfoto

Billig husleje
Men rabatten på 270 millioner kroner er langt fra alt.

Også store købskontrakter, billig husleje og en klausul om ingen statslig konkurrence er en del af den samlede aftale.

Da staten satte fabrikken til salg i 2014, sagde daværende sundhedsminister Nick Hækkerup (S), at den skulle sælges eller lukkes.

- Det er ikke sikkert endnu, om det skal sælges eller nedlægges. Men det er ikke sikkert, at der står nogen i kø for at købe en underskudsgivende vaccineproduktion i Danmark, sagde han dengang til Politiken.

Forringede værdien
Dermed har staten selv været med til at forringe værdien af fabrikken, slår professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet fast.

- Det er klart et dårligt forhandlingsudspil. Man står naturligvis bedst ved ikke at tale sit aktiv ned, inden man skal sælge det, siger han.

Politiker om vaccine-salg: - Sindssyg dårlig handel

Han undrer sig samtidig over, at staten ikke har fastsat en mindstepris i det udbud, der førte til salget.

- Sådan en betingelse kunne jo have været meget fornuftig. Med mindre man ville af med fabrikken for enhver pris.

Køber godt tilfreds
At sheiken har lavet en god handel, lægger det saudiarabiske selskab da heller ikke skjul på.

- At give 15 millioner kroner for en medicinal-virksomhed med cirka 500 ansatte og gode produkter er et utroligt lavt beløb. Men det skyldes jo, at de har kørt med underskud i de senere år. Det har haft en kæmpe betydning for prisen, har Klaus Hermansen, der er direktør for AJ Vaccines - den danske del af sheikens Aljomaih Group - tidligere sagt til Weekendavisen.

Sundhedsminister erkender: Kendte ikke til sharia-sheikens rabiate præst

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby