Overblik: Sådan rasede 'Gorm den Grusomme' i hele landet

Stormen Gorm indtog Danmark søndag aften. Tagsten har taget sig en flyvetur og træer er væltet i hele landet. Få seneste nyt her

Har du billeder eller oplevelser fra af stormens hærgen, så må du meget gerne sende dem ind til Ekstra Bladet på mail 1224@eb.dk eller sms 1224 (koster alm. takst)

Gorm den Grusomme tog Danmark med storm.

Søndag aften blev først Jylland og senere Sjælland ramt af stormen Gorm, der endte med at blive en orkan. Det oplyser DMI til Ekstra Bladet.

- Syd for Kattegat og i Nordvestsjælland var stormen mest voldsom. På et par vejrstationer har vi målt fuld orkan i middelvinden og vindstød nåede hele 45 m/s kortvarigt. Så det var voldsomt, siger Mogens Rønnebæk til Ekstra Bladet.

Foto: DMI
Foto: DMI
 

En orkan kræver, at middelvindene er på 32,6 meter i sekundet.

Ifølge DMI bliver det fortsat blæsende i løbet af mandagen, men ikke noget ekstraordinært i forhold til en normal november-dag.

Gorm væltede stillads: Dele fundet 100 meter væk

Status over skaderne
Ekstra Bladet har talt med Falck både i Jylland og på Sjælland, og her har de så småt gjort status over skaderne.

- Den seneste opgørelse viser, at vi i alt har haft 31 skader med tagsten samt 20 væltede træer, så vi har haft travlt søndag aften, siger driftsleder Tanja Christensen, der har haft en del af ansvaret i den østlige del af Danmark.

Grusomme Gorm hærgede Nordsjælland: Træ bragede gennem Niclas' hus

Også i Jylland og på Fyn har de haft en del skader.

Artiklen fortsætter under billedet...

Juletræet i Albertslund væltede. (Læserfoto)
Juletræet i Albertslund væltede. (Læserfoto)

- I alt har vi haft skader i forbindelse med stormen i Region Midt og Region Syd. Det er hovedsagligt flyvende tagsten, væltede træer og så enkelt vandskader, siger redningsvagt Carsten Wolf Larsen til Ekstra Bladet.

Her rusker Gorm i Esbjerg.

Begge de to Falck-medarbejdere oplyser, at de regner med endnu flere skadesanmeldelser i morgen, når danskerne vågner op og det bliver lyst.

Artiklen fortsætter under billedet

Stillads på Frederiksberg måtte give efter for stormen. (Video: Kenneth Meyer)

Ved 21-tiden havde selskabet Tryg fået anmeldt 60 stormskader. Det er fortrinsvis tagskader og væltede træer, oplyser pressekontakt Susanne Lindhage fra Tryg til Ritzay.

- Det er mange skader på meget kort tid, og vi forventer endnu flere, når folk vågner i morgen og opdager deres skader. Nu er det mørkt, og folk er blevet bedt om at blive inde, siger hun.

Gorm raser gennem Nordsjælland: - Loftet faldt ned i fjernsynet

Om stormen Gorm når op på siden af stormen Allan, der slog rekord i forsikringsskader, er for tidligt at sige, understreger hun.

Gorm har hærget danskerne
En lang række af læserfotos bevidner også om, at Gorm har raset i det meste af landet.

I Ramløse i Nordsjælland var Gorm hård ved et skur (Foto: læser)
I Ramløse i Nordsjælland var Gorm hård ved et skur (Foto: læser)

Vejen var spærret ved Rinkjøbing (Foto: Læser)
Vejen var spærret ved Rinkjøbing (Foto: Læser)

 

Også en rækker træer har fået en hård medfart i hele landet. Her i Borridsø nær Aarhus (Foto: Læser)
Også en rækker træer har fået en hård medfart i hele landet. Her i Borridsø nær Aarhus (Foto: Læser)

Se mange flere fotos her: Læsernes billeder af Orkanen Gorm

Værst i Nordsjælland
Selv om Gorm har raseret hele landet, så ser det ud til at være gået værst udover Nordsjælland.

- Vi har prøvet at gøre boet op. Der er kommet cirka 200 anmeldelser om alt fra væltede træer, usikre stilladser, flyvende tagplader og nedfaldne elledninger, siger Peter Olesen, leder af kommandocentret, der er oprettet i forbindelse med stormen, til Ritzau.

I Gribskov væltede fem træer på en strækning af bare to kilometer. (Video: LocalEyes)

Hos Københavns Politi er der også gjort status, efter Gorms hærgen. Her har de modtaget omkring 100 opkald i forbindelse med stormen, men heldigvis er ingen kommet til skade, som det ser ud nu.

- Indtil videre har vi ikke haft nogen skader på personer, men vi har haft rimelig travlt søndag aften, siger vagtchef hos Københavns Politi, Henrik Brix, til Ekstra Bladet. 

Også Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi og Midt- og Vestsjællands Politi har haft travlt.

Dansk topklub fanget i orkanens øje: Bliver 'rystet' godt sammen

- Odsherred kommune har været plaget af mange væltede træer, som beredskabet har arbejdet med at fjerne. Der vil stadig ligge træer rundt omkring, der ikke er fjernet, og det må påregnes, at de resterende træer først fjernes i morgen tidlig, skriver de to politikredse i en pressemeddelse.

Flere broer - heriblandt Storebæltsbroen og Øresundsbroen - var også lukket som følge af stormen.

Også i de øvrige politikredse meldes der om mange materielskader, men heldigvis er personer sluppet for Gorms hærgen.