Overblik: Yahya Hassans vilde vanvidsdøgn

Yahya Hassan har ikke ligget på den lade side de sidste par døgn. Trusler, narkokørsel og et dramatisk exit fra et tv-interview er blot nogle af de vilde aktiviteter, provo-digteren har kaster sig ud i

HEr kan du se hele interviewet fra onsdag eftermiddag, hvor Ekstra Bladet mødte Yahya Hassan i Aarhus. (Video: Ernst van Norde)

Provokatøren og digteren Yahya Hassans vildskab har ulmet i et stykke tid. Små provokerende videoer, anholdelser i nattelivet og udskejelser på TV var indtil videre det, danskerne havde set fra hans side. Indtil weekenden.

Tilbageholdelsen
I weekenden lagde den 20-årige digter en video på Facebook, hvor han var kommet i karambolage med et par italienske lufthavnstoldere.

Yahya Hassan havde været på skiferie og var på vej hjem, da han blev tilbageholdt i den italienske lufthavn. Tolderne bad om at få hans mobiltelefon udleveret, og efterfølgende udviklede det sig til tumult.

Han var dog hurtigt hjemme i Danmark igen, hvor han ikke holdt sig tilbage.

Truslerne
Mandag kom det frem, at Yahya Hassan havde haft en telefonsamtale med to unge drenge, som udviklede sig yderst dramatisk.

I videoen af telefonsamtalen, som er optaget af den ene 16-årige dreng, fyger truslerne imellem dem. Blandt andet gentager drengene flere gange:

- Wallah, jeg pløkker dig. Wallah, du er færdig. Wallah, jeg begraver dig levende.

Yahya Hassan selv holder sig ikke tilbage:

- Jeg vil gerne kneppe din mor. Jeg vil gerne kneppe din søster. Jeg vil gerne kneppe jer alle sammen, forstå det din fucking luder, siger han.

Den 20-årige provo-digter fortalte efterfølgende til Ekstra Bladet, at han ikke holder sig tilbage, hvis nogen truer ham.

- Hvis nogen vil dræbe mig, så vil jeg dræbe dem. Det er ikke en trussel, men en konstatering, sagde han til Ekstra Bladet.

Hør telefonsamtalen her

Yahya Hassan kørte galt, da han forsøgte at stikke af fra politiet. (Foto: Claus Bonnerup)
Yahya Hassan kørte galt, da han forsøgte at stikke af fra politiet. (Foto: Claus Bonnerup)
 

Narkokørslen
Tirsdag var den så gal igen. Ved middagstid blev han anholdt for narkokørsel efter en længere biljagt med politiet nord for Aarhus.

Yahya Hassan kørte så stærkt, at han i sin Mercedes bragede ind i et autoværn ved Trige Centervej. Her flygtede han så til fods, indtil han 300 meter længere henne blev stoppet af politiet. Digteren kom ikke selv til skade og blev senere på aftenen løsladt af Østjyllands Politi.

Til Ekstra Bladet har den 20-årige fortalt, at han føler sig chikaneret af politiet, og den Uafhængige Politiklagemyndighed har bekræftet, at den unge mand kører flere sager mod politiet.

Her kan du se Yahya Hassan tale om anholdelsen, da Ekstra Bladet onsdag møder ham i Aarhus. (Video: Ernst van Norde)

Eksklusionen
Hvis danskerne tirsdag gik rundt og tænkte, at nu måtte det da snart være nok, så breakede Nationalpartiet klokken 21.04, at partiet havde valgt at ekskludere deres unge medlem.

Det skete efter, at partiet havde afholdt hovedbestyrelsesmøde.

- Det er en blanding af de hektiske aktiviteter, der har været i hans liv den seneste periode, som, jeg har haft svært ved at synes, er foreneligt med partiet og partilinjen. Han er jo en ung mand med mange jern i ilden, og jeg tror ikke, det er politik, der fylder mest i hans liv lige nu, fortalte partilederen Kashif Ahmad til Ekstra Bladet.

Se Yahya Hassan tale om forholdet til rusmidler. (Video: Ernst van Norde)

Yahya Hassan bliver her interviewet af TV2 News. (TV2)
Yahya Hassan bliver her interviewet af TV2 News. (TV2)

TV-interviewet
- I kan bare smede alle de rænker, I vil imod mig, til min pik, og den er omskåret, og den er flot.

Det var blot et af de ord, der kom ud i Yahya Hassans talestrøm, da han tirsdag aften lod sig interviewe af TV2 News.

- Jeg har ikke mere at snakke med jer om. Jeg har fortalt jer, hvordan det er. I kan skrive jeres shit og alle jeres løgnehistorier.

Studieværten Allan Silberbrandt fik ikke mange ord indført, inden den unge digter i, hvad der lignede en skudsikker vest, rejste sig og op forlod interviewet med ordene:

- Og god aften til dig. jeg synes, du er en flink fyr, og jeg kan faktisk godt lide dig, så undskyld tonen. Hej, og hils Pia, sluttede han.

Se Yahya Hassan tale om at opføre sig ordentligt. (Video: Ernst van Norde)

Yahya Hassan interviewes af Ekstra Bladet i Aarhus onsdag. Foto: Ernst Van Norde
Yahya Hassan interviewes af Ekstra Bladet i Aarhus onsdag. Foto: Ernst Van Norde

Forklaringen
På gaden i Aarhus møder Ekstra Bladet Yahya Hassan onsdag. Her forklarede han baggrunden for sin anholdelse.

Jeg er forfulgt af Østjyllands Politi. De har en specialenhed, som sporer og aflytter mig. De laver ikke andet end forfølge mig. De dukker op af den blå luft, men jeg har video af dem, og det er lige meget, at mine småforseelser kommer i byretten. Jeg tager gerne et halvt års betinget, hvis deres metoder kan komme frem, siger Yahya Hassan og afviser, at han bare er blevet paranoid.

Han bekræfter, at ryger joints, men hævder, at han ikke var påvirket under kørslen.

- Jeg ryger en splif en gang i mellem, men jeg havde ikke røget noget i går. Jeg havde sovet hos min bedstefar og drukket kaffe med de gamle, fortæller Yahya Hassan.

I forbindelse med anholdelsen fik Yahya Hassan ifølge eget udsagn tæsk med knipler og sprøjtet peberspray i det ene øje.

Over for Ekstra Bladets journalist løfter han op i trøjen og viser en hudafskrabning og et blåt mærke under sin skudsikre vest.

Her fortæller Yahya Hassan blandt andet om, hvorfor han går med skudsikker vest. (Video: Ernst van Norde)

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere