Overlæge bekymret: - Farlig cocktail

Kun lidt over halvdelen af danskerne bruger solcreme, når de solbader, viser en ny undersøgelse

Så meget solcreme har du ifølge Kræftens Bekæmpelse brug for i Danmark. Spoiler: Du bruger helt sikkert ikke nok. Video/Redigering: Tariq Mikkel Khan/Maya Westander

Hver femte dansker anvender aldrig solcreme, når de opholder sig i Danmark, og kun 53 procent af danskerne bruger solcreme, når de solbader på stranden eller andre steder.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Kosmetik- og hygiejnebranchen.

Resultatet af undersøgelsen bekymrer en dansk overlæge.

- Selvom UV-strålingen ikke er helt lige så stærk som sydpå, så er der alt muligt grund til også at beskytte sig, selvom man har droppet sommerferien under sydlige himmelstrøg og i stedet holder ferien i Danmark. Vores lyse hud og dårlig beskyttelse er en farlig cocktail, der øger risikoen for at udvikle hudkræft markant, siger Martin Glud, overlæge ved Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og specialist i hudkræft.

Klaus Vedel Jensen, der er farmaceut og specialist i Kosmestik- og hygiejnebranchen, mener, at mange danskere har en 'uheldig opfattelse'.

- Mange danskere har desværre et ret afslappet forhold til at beskytte sig mod de kræftfremkaldende stråler, når de opholder sig i solen i Danmark. Det er en uheldig opfattelse, at så længe man bare er i Danmark, så er solcreme ikke nødvendigt, lyder det.

Solen kommer til at brage frem i weekenden og næste uge. Her kan du læse, hvor det bliver varmest.