Overlæge: Sådan rammer abekopper

Vil vi se en stigning i smitten? Er abekoppevirus farligt? Står vi overfor en ny pandemi? Forsker fra Statens Serum Institut svarer på spørgsmål om den nye virus

Der er indtil videre konstateret to tilfælde af af abekopper i Danmark, og flere er under smittemistanke. Overlæge og forsker Anders Fomsgaard fortæller, hvordan du spotter symptomerne på sygdommen, og hvordan et sygdomsforløb typisk forløber

Følg Samfund

Er du, eller nogen du kender, blevet smittet med abekoppevirus? Så skriv til Ekstra Bladet på sms 1224 eller på mail 1224@eb.dk.

Det første tilfælde af abekoppevirus blev opdaget i Danmark mandag.

Anders Fomsgaard, som er forsker og overlæge fra Statens Serum Institut kan måske gøre dig klogere, når han svarer på et par spørgsmål om virussen.

Hvordan bliver man smittet?

- For at blive smittet med abekoppevirus skal man have længerevarende tæt kontakt.

- Abekoppevirus smitter ikke i inkubationstiden, ligesom coronavirus gør. Abekopper smitter kun, når man er syg. Derfor er man forhåbentlig selv bevidst om, at man er syg, men det kan også ses på folk, der er smittet.

De almindelige symptomer på sygdommen er feber, hævede lymfer, utilpashed og udslæt på kroppen ved blærer.

Hvem kan blive smittet?

- Alle kan blive ramt af sygdommen. Kvinder og børn kan dog opleve værre sygdomsforløb end resten af befolkningen.

Sygdommen kan både smitte fra dyr til mennesker, men også fra menneske til menneske.

Vil vi se en stigning i smitten?

- Den store spredning vi ser nu i Europa, hvor der er mange forskellige personer i mange lande, som bliver smittet, fortæller os, at der har været et superspreder events.

- Man kan forestille sig, at det er her, de har udvekslet virus. Derfor kan der være flere smittetilfælde på vej, fordi der er jo mange mennesker til de her events. Hvor mange det drejer sig om, vil vise sig i den kommende tid, men vi vil se en stigning.

Hvor smitsom er abekoppevirus?

- Det er svært at sige. Den smitter ved tæt kontakt og dråber. Eftersom man ikke har set abekopper sprede sig på den her måde tidligere, så mangler man mere viden på området, men det er ikke ligeså smitsomt som coronavirus.

Er abekoppevirus farligt?

- Den findes to stammer af abekopper. Den, som har spredt sig til Europa i øjeblikket, er fra Vestafrika.

- Sygdommen er mild og vil for de fleste gå over af sig selv. Et sygdomsforløb vil formentlig vare i 2-4 uger. Sygdommen viser sig jo med blærer på hunden, men når blærerne brister og der kommer sårskorpe, så er der ikke mere virus.

Står vi overfor en ny pandemi?

- Nej, det mener jeg bestemt ikke. Vi er godt forberedte i lyset af coronavirus. Derfor ved man, hvor vigtigt det er, at tage forskellige tiltag i brug.

- Derudover er virussen nemmere at have med at gøre. Man kan se, hvem der er smittet, og sygdommen smitter ikke i inkubationstiden. Dvs. at man kan isolere sig ud af problemet.

- Myndighederne er på dupperne, og vi ved, hvad der skal til. Derfor forventer vi ikke noget lignende en pandemi, som vi så med coronavirus.

Hvorfor spreder abekoppevirus sig netop nu?

- Når en afrikansk sygdom, som vi ikke kender til i Europa, kommer til Danmark er der naturligvis en stor interesse for den. Vi har også lige været igennem en voldsom tid med coronavirus, og derfor er folk opmærksomme på de her sygdomme.

Hvorfor hedder det abekoppevirus?

- Det er et lidt uheldigt navn, fordi sygdommen formentlig stammer fra gnavere.

- Vi har tidligere registreret aber, der blev syge af en koppevirus heraf navnet.

- Det var først i 1970 i Afrika, at man så abekoppevirus hos mennesker.

Abekopper spreder sig i helt nye områder af verden - få her historien om de dødelige sygdomme, der slap fri.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind