Overlæge svarer på spørgsmål om coronavirus

Hvordan foregår hjemmekarantæne? Findes der raske smittebærere? Overlæge Bolette Søborg svarer på læsernes spørgsmål om coronavirus

Video/redigering: DR Nyheder/Reuters via Ritzau Scanpix/Anders Olsen

Ti danskere er i hjemmekarantæne efter at være hjemvendt fra den virus-ramte kinesiske provins Hubei natten til mandag. To af dem er vurderet i 'højrisiko' for at være smittet, mens de resterende otte selv har besluttet at være i isolation.

Ingen af de ti har udvist symptomer.

Ekstra Bladet har stillet overlæge ved Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg en række spørgsmål, blandt andet hvordan hjemmekarantæne fungerer.

Læs hendes svar herunder:

- Hvordan fungerer hjemmekarantæne helt lavpraktisk?

- Når de er i hjemmekarantæne, skal de holde sig på matriklen. Det vil sige, at de kan gå ud og tage posten, men de kan ikke gå ned på vejen for eksempel.

- Derudover har de to gange om dagen kontakt med sundhedspersonale, siger hun.

- Gælder det for alle ti hjemvendte danskere?

- Nej, det gælder for de to, der er i regelret hjemmekarantæne.

- Der vil være en person, som ringer til dem og tjekker op på, hvordan de har det, og om de har taget deres temperatur. Det er jo raske personer, som ikke har nogen symptomer, siger hun.

Samfund - 3. feb. 2020 - kl. 06:50 Danskere evakueret fra Kina: 'Alle har det godt'

Samfund - 2. feb. 2020 - kl. 21:32 Coronavirus: To gymnasieelever i karantæne

Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 3. feb. 2020 - kl. 09:39 Professor svarer: Fem typiske spørgmål om coronavirus

Skal familien også i karantæne?
- Det er noget, man skal foretage en konkret vurdering af, alt efter hvordan deres husstand ser ud.

- Som udgangspunkt er familiemedlemmer ikke eksponerede, men hvis man har et meget lille hus, skal man tage sine forholdsregler. Så ville man anbefale, at familien også holder sig indenfor, eller at de tager et andet sted hen i de 14 dage, man er i hjemmekarantæne, siger Bolette Søborg.

- Hvor længe går der, før personen kan erklæres helt rask?

- De er sådan set raske, men hvis de ikke har udvist symptomer efter 14 dage, kan karantænen stoppes.

- Der går i gennemsnit fem dage, fra man bliver smittet, til man får symptomer, og i de tilfælde, der har varet længst, er der gået 9-12 dage. Så med 14 dage er man på den sikre side.

- Hvis man er syg, vil man blive indlagt og håndteret, indtil man er rask, og der går man efter symptomerne, siger hun.

- Hvad er status på de ti hjemvendte danskere? Har de det godt?

- Det går godt. De er alle sammen blevet omhyggeligt undersøgt i nat af to læger, og herudover er de blevet undersøgt undervejs. De har det alle sammen godt, og man har lavet vurderingen, at to er i højrisiko, og derfor er de sat i hjemmekarantæne. Resten har selv taget nogle forholdsregler, siger hun.

Tester man hiv-medicin på de smittede?
- Det er et udmærket spørgsmål. Det er ikke noget, vi som myndighed er inde over, men der er vist blevet sat nogle forsøg op. Hiv er også et virus, så man vil selvfølgelig prøve de virus-midler, man har, for at se, om noget af det eksisterende medicin er effektivt.

- Det er ikke noget, jeg har sat mig mere ind i, og man kan nok ikke forvente, at der er meget erfaring endnu. Det er dog superflot, at man har reageret så hurtigt og har sat noget op, for det er det, der kræves, siger hun.

- Hvad er risikoen for dem, der har siddet i samme fly som folk, der udviser symptomer?

- Det er der helt klare retningslinjer for, og man vil foretage en individuel vurdering af risikoen ved hver enkelt passager, siger hun.

- Ville det være smart at få nogle smittede ud iblandt den raske befolkning, så man kan danne antistoffer?

- Jeg forstår godt tanken bag, at hvis man bliver modstandsdygtig, så slipper man for at blive syg senere, men for det første tror jeg slet ikke, man ved, om man laver antistoffer, der kan holde. For influenza ved man jo for eksempel, at man kan få det hvert år.

- Og for det andet er der altid nogen, der er mere sårbare end andre, for eksempel folk der er syge i forvejen og ældre, siger hun.

- Findes der raske smittebærere?

- Det ved man ikke nok om endnu. Det virker, som om der er nogen, der kan have meget milde symptomer, men om man kan være syg og helt symptomfri, det ved vi ikke endnu, siger Bolette Søborg.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere