Overlevede 15 måneder på øde ø: Nu sagsøges han for at spise sin kollega

Familie sagsøger virkelighedens Robinson Crusoe for 6,83 millioner kroner – anklager ham for kannibalisme

Her går virkelighedens Robinson Crusoe i land til stor jubel

Historien om den nu 36 år gamle Salvador Alvarenga, som overlevede i 15 måneder på en ø efter at være forlist med et skib, rørte hjerter verden over, da han vendte hjem i februar 2014.

Jose Salvador Alvarenga er nu vendt hjem til sin familie efter de mange måneder på havet. (Foto:AP) Krimi Skibbruden fisker vender hjem efter 13 måneder på havet

Salvador Alvarengas skib blev svært beskadiget i en storm i november 2012, da han befandt sig over 11.000 kilometer fra Mexicos kyst.

Den ødelagte båd drev i land på Marshalløerne, og Salvador Alvarenga har siden forklaret, hvordan han overlevede i 15 måneder ved at drikke urin og skildpaddeblod. Sammen med ham var det 22-årige besætningsmedlem Ezequiel Cordoba.

Da den unge mand døde, efterlod Salvador Alvarenga hans lig på bådresterne i næsten en hel uge, før han smed det overbord.

Den mexicanske fisker, Jose Salvador Alvarenga fik efter de mange måneder på havet lægehjælp på et hospital i hovedstaden på Marshall-øerne, Majuro. Foto: AP Samfund Myndigheder bakker op om utrolig fisker-historie

Men nu har sagen taget en ret uventet drejning. Den døde 22-åriges familie har nemlig besluttet sig for at sagsøge Salvador Alveranga for 1 million dollars (6,83 millioner danske kroner, red.), fordi de mener, at han har spist deres familiemedlem. Det skriver The Independent.

Jose Salvador Alvarenga drev rundt på Stillehavet i 13 måneder. Efter fire måneder døde hans skibsdreng af sult, og han måtte skubbe hans døde krop overbord. (Foto: AP) Samfund Drev rundt på stillehavet i 13 måneder: Kastede død skibsdreng over bord

Den 36-årige, som lige har udgivet en bog om sine oplevelser, nægter pure, at hans besætningsmedlem skulle have været offer for kannibalisme. Hans advokat hævder, at familien pludselig har fundet på at lægge sag an, fordi de vil have del i overskuddet fra den potentielle bestseller.

43 kommentarer
Vis kommentarer