Overlevede dødsmarch: Tilgiver sine bødler

Hver tredje amerikanske krigsfange døde i japansk fangenskab under Anden Verdenskrig. George Rogers, 94, var blandt de heldige

George Rogers, 94, overlevede Bataan-dødsmarchen på Filippinerne og 3,5 år som krigsfange i Japan. Han siger, at han ikke bærer nag mod de japanske soldater, der mishandlede og udsultede ham. (Foto: AP)
George Rogers, 94, overlevede Bataan-dødsmarchen på Filippinerne og 3,5 år som krigsfange i Japan. Han siger, at han ikke bærer nag mod de japanske soldater, der mishandlede og udsultede ham. (Foto: AP)

George Rogers var under Anden Verdenskrig soldat i den amerikanske hær, da hans enhed i april 1942 blev løbet over ende af japanske soldater.

Han blev taget til fange under slaget om Filippinerne og overlevede efterfølgende den berygtede dødsmarch gennem junglen fra Bataan til San Fernando.

Resten af krigen tilbragte han som krigsfange på en metalfabrik i det sydlige Japan.

Dødsmarchen fra Bataan er ifølge historikerne et af de mest brutale eksempler på, hvordan den japanske hær mishandlede og udsultede allierede krigsfanger.

- De gav mig ingen mad og heller ingen vand, når jeg havde brug for det, men det var en lang tur, meget lang, siger George Rogers til Associated Press.

Den 96-årige krigsveteran mener, at det var rent held, at han overlevede marchen og det efterfølgende fangenskab. Han bærer dog ikke nag over for de japanske soldater.

- På samme måde som vi gjorde, hvad vi fik besked på, gjorde de japanske mænd det også. De fik en ordre, som de fulgte, siger han.

Ni tidligere amerikanske krigsfanger besøger Japan i denne uge. Fra venstre: William Howard Chittenden, 95, Carl Dyer, 91, og Joseph Demott, 97. (Foto: AP)
Ni tidligere amerikanske krigsfanger besøger Japan i denne uge. Fra venstre: William Howard Chittenden, 95, Carl Dyer, 91, og Joseph Demott, 97. (Foto: AP)
 

George Rogers, 94, besøger sammen med sin søn, Jeffrey, en kirkegård for allierede soldater, der faldt under krigen mod Japan. (Foto: AP)
George Rogers, 94, besøger sammen med sin søn, Jeffrey, en kirkegård for allierede soldater, der faldt under krigen mod Japan. (Foto: AP)
 

Efter Japans kapitulation 15. august 1945 vendte en udmagret George Rogers hjem til USA.

Den 190 centimeter høje mand vejede blot 38 kilo, og lægerne sagde, at han hverken skulle regne med at blive gammel, beholde sine tænder eller få børn.

Men Rogers har stadig alle sine tænder samt fem børn. I denne uge besøger den 96-årige krigsveteran Japan, hvor han blandt andet skal lægge en krans på en kirkegård for allierede soldater, der faldt under krigen.

Rogers er inviteret af den japanske udenrigsministerium som led i et program, der har til formål at hele såret efter krigen, der sluttede for 70 år siden.

Japan har et lignende program for veteraner fra Australien og England. Under denne uges ceremoni på Commonwealth War Graves ved Yokohama var ni amerikanske soldater til stede.

Mistede synet på det ene øje
For 94-årige Arthur Gruenberg tog det 70 år at vende tilbage til Japan. Den tidligere marineinfanterist overgav sig til japanerne på Corregidor på Filippinerne i maj 1942 og blev sendt til hårdt arbejde i en mine ved Fukuoka i det sydlige Japan.

Da var soldaten allerede blevet blind på det ene øje på grund af mangel på a-vitaminer.

Arthur Gruenberg siger, at han håber, at Japan fortsætter sin kurs som en fredselskende nation.

- Jeg kan ikke påstå, at mine følelser har ændret sig meget (over for japanerne, red.). Jeg håber bare, at vi ikke får flere krige, siger han.

94-årige Arthur Gruenberg mistede synet på sit ene øje, mens han var i japansk fangenskab for 70 år siden. (Foto: AP)
94-årige Arthur Gruenberg mistede synet på sit ene øje, mens han var i japansk fangenskab for 70 år siden. (Foto: AP)
 

Historikerne anslår, at omkring 132.000 allierede soldater blev holdt som krigsfanger i Asien under Anden Verdenskrig, herunder 30.000 i Japan.

Cirka en tredjedel døde under fangenskabet – en dødsrate, der var væsentlig højere end for allierede soldater i tysk fangenskab.

Hugget ned med sværd
Bataan-marchen på Filippinerne fremstår stadig som et symbol på japanernes brutalitet. Flere tusinde amerikanere og filippinere mistede livet under den 97 kilometer lange march gennem junglen.

Mens mange døde af udmattelse og mangel på mad og drikke, blev andre dræbt af japanske fangevogteres bajonetter.

De største grusomheder stod de japanske officerer for, hvoraf flere brugte sværdet til at henrette fanger, der var for udmattede til at fortsætte marchen.

Dette foto af de amerikanske krigsfanger er taget umiddelbart før dødsmarchen på Filippinerne. (Foto: AP)
Dette foto af de amerikanske krigsfanger er taget umiddelbart før dødsmarchen på Filippinerne. (Foto: AP)
 

Da de første oplysninger om dødsmarchen blev kendt hjemme i USA, reagerede den amerikanske offentlighed med stor vrede.
Da de første oplysninger om dødsmarchen blev kendt hjemme i USA, reagerede den amerikanske offentlighed med stor vrede.
 

Efter Anden Verdenskrig blev adskillige japanske officerer kendt skyldige i brutale krænkelser af allierede krigsfanger. I 1948 blev blandt andre general Hideki Tojo, Kenji Doihara og Seishiro Itagaki henrettet ved hængning i Sugamo-fængslet i Ikebukuro.

24 kommentarer
Vis kommentarer