Overset p-hus mangler biler: Nu bliver det gratis at parkere

Alt for få parkerer i 'overset' p-kælder i Aarhus, der har kostet kommunen 150 millioner kroner

Alt for få gider parkere i kælderen under kontorbunkeren Navitas på havnen i Aarhus, så nu bliver det gratis. I hvert fald i efterårsferien. Foto: /ritzau/Casper Holmenlund Christensen
Alt for få gider parkere i kælderen under kontorbunkeren Navitas på havnen i Aarhus, så nu bliver det gratis. I hvert fald i efterårsferien. Foto: /ritzau/Casper Holmenlund Christensen

Alt for få benytter sig af de 450 parkeringspladser i kælderen under Navitas på havnefronten i Aarhus. Det mener de på rådhuset, som nu helt fjerner afgiften for at parkere i anlægget. Dog kun i uge 42 - efterårsferien.

- Selv på de mest tætpakkede dage i byen har vi altid 1500 ledige parkeringspladser. En del af dem er i Navitas, og derfor giver vi nu bilisterne en oplagt mulighed for at se, hvor let det er at benytte det oversete parkeringshus lige midt i Aarhus, siger den lokale rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, til stiften.dk.

Ifølge avisen bevilligede byrådet i Aarhus 150 millioner kroner til byggeriet af p-kælderen i 2011. Det var forventningen, at den ville tjene 7,4 millioner kroner hjem årligt, så anlægget kunne være betalt af efter 25 år. Indtjeningen i 2015 var kun det halve af det forventede.

- Der er god plads i Navitas, men det har også hele tiden været tænkt som en investering i en fremtidssikring af parkeringskapaciteten i den nordlige del af midtbyen, forklarer Kristian Würtz til stiften.dk.

På en almindelig betalingsdag koster det 12 kroner for én times parkering, 29 kroner for to timers parkering og så 22 kroner per efterfølgende time at parkere i kælderen under Navitas.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen