Overvægtig hund i vildt vægttab

Husker du gravhunden Dennis? Nu er han blevet sund og slank som en mynde

Så overvægtig var Dennis for godt to år siden. (Foto: AP).
Så overvægtig var Dennis for godt to år siden. (Foto: AP).

For godt to år siden gik billederne af den voldsomt overvægtige gravhund Dennis verden rundt, men i dag er den bjæffende stjerne en skygge af sig selv.

Dennis har tabt mere end 75 procent af sin kropsvægt, efter at hundens nye ejer, Brooke Burton, har sat vovsen på en omfattende slankekur, kombineret med masser af motion. Det skriver Associated Press.

Sådan ser Dennis ud i dag. Dette billede er fra 25. februar i år. (Foto: AP/Eric Albrecht).
Sådan ser Dennis ud i dag. Dette billede er fra 25. februar i år. (Foto: AP/Eric Albrecht).
 

Slankekuren har gennem hele forløbet været dækket indgående af internationale medier og har nu nået vejs ende. Angiveligt er Dennis gået fra at veje over tyve kilo til en kampvægt på under fem kilo.

Brooke Burton, der bor i Columbus, Ohio, er i familie med hundens tidligere ejer, som hun for knapt to år siden fik overtalt til at give slip på den volumniøse køter:

- Da jeg fik ham virkede han ret deprimeret. Han havde det ikke særlig godt. Efter at han har tabt sig er han blevet en meget bestemt lille fyr. Han vil lege hele tiden og er virkelig glad, fortæller Brooke Burton til AP.

Dennis har desuden gennemgået flere operationer for at fjerne overskydende pels, som den lille fyr blev ved med at vælte over.

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere