Oxford-professor hylder Sverige: De har ret

Den britiske Oxford-professor Carl Heneghan mener, at Sverige har valgt den bedste strategi mod coronavirus. De har holdt hovedet koldt og undgået et dommedagsscenario

Statsepidemiolog Anders Tegnell fortæller om den svenske strategi. Video: AP

Selv om Danmark og Sverige blot er adskilt af Øresund, så er der alligevel en verden til forskel på de to landes håndtering af coronavirussen.

I Danmark lukkede vi det meste ned, mens svenskerne tog det mere roligt og fortsatte med at have restauranter, skoler og øvrige institutioner åbne.

Men hvem havde ret? Vi får formentlig først svaret om flere måneder. Måske endda år, men nu giver den britiske Oxford-professor Carl Heneghan med speciale i klinisk epidemiologi sit svar.

Han mener, at svenskerne har valgt den bedste strategi.

Holder hovedet koldt
I et interview med britiske Daily Mail fortæller han, at Sverige har holdt hovedet koldt og undgået et et dommedagsscenario i landet.

Samtidig langer han ud efter briterne, der ligesom i Danmark har valgt at lukke store dele af landet ned.

Hans pointe er, at det ikke er karantænen, der har fået tallene til at se bedre ud i Storbritannien, men derimod en kampagne. 16. marts opfordrede de britiske myndigheder kraftigt til at vaske hænder og holde afstand.

- Ministrene tabte fokus på beviserne og hastede ind i en karantæne seks dage senere, fordi de lyttede til eksperter, der konsekvent har taget fejl gennem hele forløbet, siger han.

Dette syn er sjældent i store dele af verden, men ikke i Sverige. Her i Stockholm mandag. Foto: Anders Wiklund/Ritzau Scanpix
Dette syn er sjældent i store dele af verden, men ikke i Sverige. Her i Stockholm mandag. Foto: Anders Wiklund/Ritzau Scanpix
 

Vi kan ikke stoppe den
I svenske Aftonbladet bliver det synspunkt bakket op af professor i klinisk bakteriologi Agnes World, der mener, at svenskerne er lykkedes med deres strategi. Nemlig at sørge for, at sygehuset kan følge med.

- Vi har haft kontrol. Selve virussen kan vi jo ikke stoppe, siger hun til avisen.

Du kan se udviklingen i de nordiske lande i grafen herunder. Vi viser antal smittede fra tidspunktet hvor landende havde registreret 100 antal smittede.

Ekstra Bladet bruger tallene fra Johns Hopkins hjemmeside, men vi fratrækker raskmeldte og døde fra det aktuelle tal og viser dermed, hvor mange der er smittede lige nu. John Hopkins viser hvor mange der har været smittet gennem hele perioden.

857 kommentarer
Vis kommentarer