På besøg hos roma-familie i Rumænien: Vi er ikke alle tiggere og tyve

Ekstra Bladet besøgte en roma-familie, der er nogle af dem, der valfarter til andre europæiske lande for at skaffe penge

Familieoverhovedet Dinaur med barnebarnet Dani på tre år og hustruen Valerica i baggrunden, håber, han fortsat kan rejse ud og tjene penge 5-6 år endnu. Foto: Per Rasmussen
Familieoverhovedet Dinaur med barnebarnet Dani på tre år og hustruen Valerica i baggrunden, håber, han fortsat kan rejse ud og tjene penge 5-6 år endnu. Foto: Per Rasmussen

BUKAREST (Ekstra Bladet): Vi sidder foran et toetagers hus 20 minutters kørsel fra centrum af Rumæniens hovedstad, Bukarest. Et støvetrødt hus købt og betalt for penge, som roma-familien har tjent som daglejere i forskellige lande i Europa.

Mændene i familien har været i Frankrig, Tyskland og England de seneste år.

Danmark passerede de kun forbi, da de arbejdede i Norge i et halvt år for tre år siden.

Nu holder de sommerferie i Bukarest indtil slutningen af august, hvor de tager mod Frankrig igen.

De fortæller, at de arbejder i 'byggebranchen'. Når jeg spørger, hvad de bygger, siger de, at de laver forefaldende arbejde og kan mange forskellige ting. De har ikke nogen uddannelse, men har lært håndværket gennem generationer. Tættere kommer vi det ikke.

- Der er mange fattige folk her, og lønsedlen er lille. Så de tror, at de kan få bedre liv i Danmark. Her har vi fattige liv, siger 58-årige Dinaur, der er familiens overhoved, som forklaring på, at så mange romaer valfarter til mere velstillede lande som Danmark og Norge.

Romaer ses skævt til
Manden, hvis navn betyder 'fra guld' på rumænsk, fortæller, at de får 20 euro i støtte fra staten pr. barn i Rumænien, men ikke anden hjælp.

- Folk, der ikke er uddannede, er ikke velkomne her. Og der er mange uuddannede her i Rumænien på grund af fattigdommen. De har ingen penge til skole, tøj eller bøger, siger Dinaur og peger på et internt problem i Rumænien.

Samfund - 30. jun. 2017 - kl. 15:20 Herfra valfarter romaer til Danmark

For ligesom romaer bliver set skævt til mange steder uden for deres eget land, så er de også ugleset af mange derhjemme.

- Fordi jeg er roma, er det svært for mig at få et job. Cheferne siger, at de ringer, hvis der er et job. Men de ringer ikke. Selv om jeg ved, der er ledige jobs. Jeg er sikker på, at det er på grund af min hudfarve, siger han.

Dinaurs jævnaldrende kone, Valerica, sidder i baggrunden, mens hans bror Cristian og sønnen Aramis af og til føjer noget til samtalen.

Vi bliver budt varmt velkommen, og de skænker vand og cola til os. Mens vi taler, kommer Dinaurs treårige barnebarn, Dani, hen og lægger armene om Dinaurs hals og kommer senere bærende med en lille ælling, der lærer at svømme på den hårde måde i det oppustelige badebassin.

Norge luksuriøst
Mændene beskriver livet i Norge som smukt og luksuriøst.

De blev spurgt af en ven, om de ville komme til Norge og arbejde. Teamlederen var rumænsk, og chefen betalte turen og huslejen, som de betalte af på løbende.

De boede syv mennesker i en treværelses lejlighed og tjente 1200 euro om måneden.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

- Vi købte kun rent nødvendige ting. Vi gik ikke på restauranter og lavede vores egen mad. Vi tog ikke af sted for at have det sjovt. Vi tog derop på et skrabet budget for at tjene penge og sende penge hjem. Vi havde en plan, siger han og fortæller, at de brugte 200 euro på mad om måneden.

- Valerica, hvordan var det at være tilbage, når alle mændene rejste?

- Jeg savnede dem. Og børnene og børnebørnene savnede dem. Det var meget hårdt. Jeg måtte klare det hele. Huset, børnene, siger hun, mens hun viser mig rundt i det spartansk indrettede hus med en hjørnesofa i fløjl, et billede af Jomfru Maria og Jesusbarnet på væggen og en kunstig julestjerne i hjørnet.

I køkkenet står der lidt umotiveret en rød læderlænestol med broderede skånetæpper på armlænene.

- Forstår I, hvorfor nogle ikke vil have romaer i Danmark, fordi vi oplever mange problemer?

- Folk er forskellige, og du kan ikke skære dem alle over én kam. Ikke alle syrere er terrorister. Ikke alle sigøjnere er tyve og tiggere. Nogle er dårlige mennesker. Nogle er gode, siger Dinaur og afviser, at de selv har begået kriminalitet.

Svært liv før
- Hvordan ville jeres liv være, hvis I ikke kunne tage til andre EU-lande og få penge?

- Vi ville være fattigere og leve et værre liv. Vi ville ikke have de samme muligheder. Vi ville kun kunne opretholde et eksistens-minimum. Vi ville kun kunne holde familien i live.

- Hvordan er jeres liv før og efter medlemskabet af EU?

- Meget svært før. Nu er det bedre, siger Dinaur og opfordrer de andre EU-lande til at give rumænerne et job og uddannelse.

Dinaur ses her med hustruen Valerica, broderen Cristian og sønnen Aramis til højre. Foto: Per Rasmussen
Dinaur ses her med hustruen Valerica, broderen Cristian og sønnen Aramis til højre. Foto: Per Rasmussen

- Prøv at uddanne dem. Prøv at give dem noget at lave. Folk forlader landet, fordi de er fattige. Ikke fordi de har lyst til at stjæle. Der er mange, der ikke har et sted at bo.

- Har vi et ansvar for at gøre livet bedre for jer?

- Min holdning er, at hvis personen har en arbejdskontrakt, så er der et ansvar. Men hvis de ikke har det, så har det danske folk ikke noget ansvar.

- Har du forståelse for, at der er nogen, der kommer for at tigge eller lave kriminalitet, for at overleve eller forsørge deres familie? - Det er en kamp for overlevelse, og folk må gøre, hvad de skal gøre, for at overleve.Måske er det at samle flasker, stjæle eller tigge. Det er en kamp. Det betyder penge, siger han.

Selv håber han, at han fortsat kan rejse ud fem-seks år endnu.

138 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere