På dødsdruk i Corona City

ANMELDELSE: Pushere og natklubber udviste samfundssind, men det evigt tørstige bodegafolk trodsede karantænen og trak ned. Fredag vurderede vi det københavnske natteliv

Et af de nye tiltag, som Mette Frederiksen præsenterede onsdag aften, lyder, at ikke flere end 100 mennesker bør forsamles indendørs. Video: Ritzau Scanpix.

Nattelivet i corona-København

Man kunne spadsere trygt gennem den farlige ende af Strøget uden at få bøllebank af unge hårdtpumpede flokdyr. Og der var ingen kø, ikke i barer og ikke ved de pølsevogne, der skulder ved skulder trodsede tidens smittebombe. Og bedst af alt; der var en udstrakt og nærmest udansk service på steder, hvor man ellers tit kan føle sig uvelkommen.

Intet er så skidt at det ikke er godt for nogen.

På Christiania for eksempel, hvor jeg indledte min kontrol af nattelivets coronakultur og statsministerens påkrævede samfundssind, kunne de berette om decideret hashhamstring. Mest overraskende var det dog at Pusher Street for én gangs skyld udviste solidaritet overfor regeringens dekreter og solgte sine stemningsregulerende artefakter iført handsker og ansigtsmasker.

- Det er blevet os pålagt, grinede en pusher med skæve tænder. Og så afsprittede han ellers kundens hænder efter overdragelse af et stk. potpose og gav den anbefalede albueknuckle til en kær kollega. Forbilledligt!

Kun Abegrotten var åben for en hyggebajer indtil kl. 22, så jeg drog videre, pænt imponeret af det til lejligheden udprægede samfundssind blandt storbyens kriminelle anarkister.

Således blev jeg på vej til Københavns mest gakkede minefelt gjort opmærksom på at de pushere, der hver fredag kommunikerer på diverse sociale medier bla. skrev: ’Husk at coronavirusen spreder sig gennem kontakt med andre mennesker. Derfor anbefaler vi, at alle anvender deres egne rør og sedler, når I benytter vores nydelsesmidler. Pas på jer selv derude. Hjerte’.

Hvornår har lokale narkokarteller sidst sendt hjerter ud i verden?

Det var som om verden var vendt rundt, pist væk var de hjernedøde bøhmænd fit for fight, der normalt hærger den dårlige ende af Gothersgade. Kun Wall Street Pub havde åbent og tiltrak som vanligt ungtyre fra nærmeste provinsmark, der ser sig selv som uovervindelige og sæføli gerne stikker næsen i potentiel corona.

Jeg gik på Trykbar, journalisternes foretrukne, åben til 5 morgen, mest for at tjekke om vi som stand selv holdt stand. Der var relativt risikofrit, kun syv godt spredte turister og en enkelt sød og usædvanligt serviceminded servitrice, der argumenterede fint for hensynet til de ansattes behov for løn.

- Vi skal jo alle betale husleje, påpegede hun. Såre sandt, jeg surfede jo også kun rundt i Corona City, fordi avisen betalte mig for det. 

- Tak til skiens folk, de rige svin, der var så nævenyttige at tage til Ischgl og hente den skide virus med hjem, skålede en god bekendt, der gjorde mig selskab i baren. Han var klar til at modstå den skide baktusse. Whiskyglasset med røget skotsk Laphroaig var højt hævet, en betydelig promille var ikke at fornedre versus de kun nul komma nul nul nul EN promille af befolkningen, der udgjorde en smittefare.

Ifølge René Fredensborg siger rygtet, at den corona-inficerede Søpavillonen fredag sendte vodka, kaviar og gensynskort til sine mest kendte stamkunder. Foto: Sanne Vils Axelsen
Ifølge René Fredensborg siger rygtet, at den corona-inficerede Søpavillonen fredag sendte vodka, kaviar og gensynskort til sine mest kendte stamkunder. Foto: Sanne Vils Axelsen
 

Krybdyrhjernen skal man aldrig undervurdere. Dér sidder den frygt, der gjorde det umuligt at danse i flok fredags, måske tæt på den fornuft, der nedkølede byens clubbingscene. Helt fra den bøvede Billy Booze til de kreatives Kødby, hvorfor taxierne tomt cirklede rundt uden en kinamands chance for at kaste grus i nattelivets maskineri.

Omkring midnat stod en enkelt luder i Istedgade og fik fredag aften til at ligne søndag i kirketiden. Kun stripklubberne virkede splittede i spørgsmålet, på Doll House blev der spredt stænger, på Waterloo var våbnene nedlagt og døren låst.

Jeg sluttede min irregulære dødsrute uden for mit stamsted Stjernen i Nansensgade, med hånden på håndtaget. De sejlede rundt derinde, arm i arm. En mager mand i bar overkrop stod i vinduet oven over og lignede dødens sendebud. Han gloede, jeg tøvede. Jeg havde allerede passeret en del brune bodegaer og bemærket, hvor tætpakkede de var. Hvordan de delte sprut og sprit i frygtløs og forventningsfuld forening derinde. Jeg slap håndtaget, bodegafolket gav begrebet dødsdruk en skræmmende ny betydning.

Se også: Danskere er dumme i flok

Se også: Folkelig Michelin-stjerne: Det lugter lidt af kattebakke

Se også: Det er uovertruffen satire

100 kommentarer
Vis kommentarer