På kollisionskurs: I har 48 timer!

Det diplomatiske farvand mellem Storbritannien og Frankrig er tæt på at fryse til is på grund af strid om fiskeri-licenser

Franske fiskerbåde ud for øen Jersey. Storbritannien og Frankrig har i flere måneder været stærkt uenige om fiskeri-rettigheder i Den Engelske Kanal. Foto: Sameer Al-Doumy/Ritzau Scanpix
Franske fiskerbåde ud for øen Jersey. Storbritannien og Frankrig har i flere måneder været stærkt uenige om fiskeri-rettigheder i Den Engelske Kanal. Foto: Sameer Al-Doumy/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

De seneste dage har der udspillet sig et sandt drama i Den Engelske Kanal.

Og den højspændte situation kan eskalere yderligere, hvis ikke Frankrig og Storbritannien giver håndslag på en fælles aftale om fiskeri-licenser inden onsdag.

Faktisk truer Storbritannien med bål og brand, hvis ikke 'franskmændene stopper med at chikanere britiske fiskerbåde'.

Har 48 timer
Frankrig har åbent annonceret, at landet vil bandlyse alle britiske både fra franske havne, hvis der ikke kommer en aftale på plads, der giver flere EU-fiskerbåde ret til at fiske i britisk farvand.

Modsat tordner den britiske udenrigsminister Liz Truss over for The Guardian med at tage sagen til domstolen, fordi hun mener, at man allerede har udstedt rigeligt med licenser.

- De har opført sig urimeligt. Det er ikke inden rammerne for handelsaftalen (med EU, red.). Og hvis nogen opfører sig urimeligt, at man berettiget til at hive dem i retten for at få kompensation, siger Liz Truss mandag.

- Franskmændene må holde op med at true britiske fartøjer, stoppe med at true havnene i kanalen og acceptere, at vi er helt inden for vores ret til at tildele fiskeri-licenserne i overensstemmelse med handelsaftalen, som vi har gjort. Dette problem skal løses inden for de næste 48 timer, fortsætter udenrigsministeren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Johnson og Macron sidder her ved siden af hinanden ved Trevifontænen i Rom under G20-topmødet 31. oktober. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters
Johnson og Macron sidder her ved siden af hinanden ved Trevifontænen i Rom under G20-topmødet 31. oktober. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters

Topmøde
Storbritannien og Frankrig er fortsat på dybt vand trods et 25 minutter langt møde søndag mellem Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den britiske premierminister, Boris Johnson.

Her skulle de to ledere være blevet enige om behovet for at 'mindske spændingerne'.

Udmeldingen var tilsyneladende et godt tegn, efter at striden den seneste uge er eskaleret voldsomt med trusler og beskyldninger fra begge sider. Men senere søndag afviste briterne, at situationen skulle have ændret sig.

- Hvis den franske regering ønsker at komme med forslag til at deeskalere de trusler, som de er kommet med, tager vi imod dem med glæde. Vores position har ikke ændret sig, siger en talsmand for Boris Johnson ifølge AFP.

I centrum af den diplomatiske strid står fiskekutteres gensidige adgang til fisk og skaldyr i fransk og britisk farvand efter brexit.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den britiske kutter Cornelis-Gert Jan blev 28. oktober tilbageholdt i den franske havneby Le Havre. Foto: Sameer Al.Doumy/Ritzau Scanpix
Den britiske kutter Cornelis-Gert Jan blev 28. oktober tilbageholdt i den franske havneby Le Havre. Foto: Sameer Al.Doumy/Ritzau Scanpix
 

Spidser til
Da Storbritannien forlod EU i januar i år, blev der indført et nyt regelsæt på fiskeriområdet. EU-skibe skal have licens for at fiske i britisk farvand - og omvendt.

Den franske regering mener, at mange både - og især de franske - har fået et uretmæssigt nej til en ny britisk fiskelicens, især ved kanaløen Jersey.

Torsdag opbragte Frankrig et britisk fiskefartøj, der sejlede i fransk farvand uden tilladelse. Et andet skib fik en advarsel.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller