På tre dage blev dette opslag det mest delte på facebook - NOGENSINDE

Normalt ytrer han sig ikke politisk, men når han gør, hører folk efter

Brandon Stanton har ikke meget til overs for den selvglade og højtråbende præsidentkandidat (Foto: Robert F. Bukaty og Mark Lennihan / AP)
Brandon Stanton har ikke meget til overs for den selvglade og højtråbende præsidentkandidat (Foto: Robert F. Bukaty og Mark Lennihan / AP)

Manden bag facebook-siden 'Humans of New York', der deler billeder og historier fra ganske almindelige mennesker i storbyen, har for en gangs skyld valgt at dele noget helt andet.

I mandags sendte han ikke et billede af en New Yorker ud til sine over 17 millioner følgere, men i stedet et åbent brev til den republikanske præsidentkandidat Donald Trump.

Brandon Stanton starter sit opslag med at fortælle, at han gør, hvad han kan for ikke at være politisk, og at han har sagt nej til at fotografere flere republikanske politikere, fordi han ikke ønsker at vælge side i valgkampen.

Men efter at fulgt Donald Trumps valgkamp, føler han, at grænsen er nået.

- Jeg har indset at, at være i opposition til dig, ikke længere er en politisk beslutning. Det handler om moral, skriver han.

Manden bag 'Humans of New York' er journalist, og har rejst flere steder i mellemøsten, hvor han har talt med hundredvis af tilfældige muslimer i Iran, Irak og Pakistan.

Og lige netop muslimer har Trump ytret sig meget kritisk om, og han beskylder islam for at være en hadefuld religion. '

Men Brandon Stanton har et helt andet syn på religionen end præsidentkanditaten.

- Jeg har interviewet hundredvis af syriske og irakiske flygtninge i syv forskellige lande. Og jeg kan bekræfte - at den hadefulde er dig, skriver han.

Modstanden mod Donald Trump er steget, i takt med at milliardæren er rykket tættere på, at blive den næste republikanske præsident-kandidat.

Brandon Stantons opslag blev lagt ud i mandags og på bare tre dage, er det delt over en million gange og har fået over to millioner likes.

Også demokraten og den tidligere præsidentfrue Hillary Clinton, der ligesom Trump er med i kampen om at blive den næste amerikanske præsident, har dristet sig til at like opslaget.

Hillary Clinton er en af de to millioner, der har liket Brandons opslag (Foto: Facebook)
Hillary Clinton er en af de to millioner, der har liket Brandons opslag (Foto: Facebook)
 

Ifølge Globalflare.com er opslaget det mest delte nogensinde, selv om det kun har ligget på facebook i tre dage.

Selv om opslaget ikke kan konkurrere med 'Humans of New York's', fik en nybagt far stor viral succes, da han delte en produktklage til fødselsafdelingen, fordi hans søn var leveret med et forkert lydkort

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere