Pårørende i oprør: Sådan svigtes de ældre

Pårørendes beretninger tegner et billede af, at pleje-svigtet hos Elses slet ikke er en enlig svale. Hos Alzheimerforeningen genkender man tendensen

Elses barnebarn, Charlotte Ahm, er dybt skuffet over, at Aarhus Kommune har gjort alt for at stoppe TV2-dokumentaren. Og alt for lidt for at hjælpe hendes farmor. Video/redigering: Ernst van Norde, Emma Svendsen
Følg Samfund

Else er ikke alene.

Efter at Ekstra Bladet mandag viste de forbudte optagelser af det massive pleje-svigt, som den demente kvinde på 90 år har været udsat for, er det væltet ind med henvendelser fra pårørende til ældre.

Her beskriver mange et svigt i plejesektoren, som de ved selvsyn har oplevet. Fælles for flere af henvendelserne er samtidig en stor frustration over myndighedernes afvisende reaktion på deres nødråb.

Det billede, de pårørende tegner, er slet ikke fremmed for Else Hansen. Hun er demensfaglig funktionschef i Alzheimerforeningen, som tilbyder rådgivning gennem Demenslinien.

Kraftigt stigende
Ifølge Else Hansen er tendens klar.

- På Demenslinien oplever vi et stigende antal henvendelser, som handler om omsorgssvigt og ting, som bliver overset eller ikke gjort i plejen.

- Når de pårørende så klager over det, bliver der ikke lyttet til dem. Mange pårørende oplever også, at de ikke bliver inddraget i behandling og pleje. De oplever en usikkerhed om, hvorvidt de ældre får den rigtige omsorg og pleje - og om der er den fornødne faglighed, fortæller hun.

- Inden for de seneste par år har denne tendens været kraftigt stigende. Frustrationerne er blevet større, og de pårørende føler sig mere overset end nogensinde, siger hun.

Frygtede de ville slå hende ihjel

Tis og lort
Dette bakkes op af en rapport, som Alzheimerforeningen har udarbejdet over bl.a. henvendelserne til Demenslinien.

Her beskrives det, hvordan flere og flere henvender sig om emner som infektioner, fald fejlbehandling og fejlmedicinering.

Mens der ligeledes er et stigende antal, der ringer om omsorgssvigt og emner, der relaterer sig til 'tis og lort'.

En af de skjulte optagelser af demente Else viste netop, hvordan plejerne kørte hende til halloween-fest indsvøbt i et tæppe, fordi hende ble var fyldt med lort.

Til halloween-fest i lorteble

Ledelsesproblem
Else Hansen forklarer, at en del problemerne på landets plejehjem bunder i udfordringer med at rekruttere de rette medarbejdere.

- Det er svært at finde nogen, der har den rigtige faglighed, og det er svært at fastholde personale på mange plejehjem, siger hun og tilføjer:

- Så er det også et ledelsesproblem. Ledelserne har ikke fornemmelse for, hvad der sker ude hos de enkelte beboere på plejehjemmene, siger hun.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt