I påsken fejrer vi Kristi opstandelsen og mindes hans død. De sker med festlige påskefrokoster, farverige påskeæg, flotte gækkebreve og mange andre traditioner.
Men hvad har malede æg, papirklipperi og de andre traditioner egentlig at gøre med Jesu opstandelse?
Ekstra Bladet har talt med arkivar og projektforsker ved Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek. Hun forsøger at gøre os lidt klogere på de danske påsketraditioner.
Mit navn, det står med prikker…
De fleste har prøvet enten at modtage eller sende et stykke papir med klippet mønster, frejdige rim og prikker som afsender.
Ifølge Lene Halskov Hansen er traditionen med gækkebrevet opstået som følge af datiden kærlighedserklæringer og drillerier. Dengang kunne man drive gæk ved at lægge en vintergæk i hånden på hinanden. På den måde narrede man på mærkværdigvis folk.
- Gækkerier var populære i gamle dage. Folk drillede og legede med hinanden på en anden måde dengang, og det blev efterhånden til gækkebreve med prikker, forklarer hun.
Artiklen fortsætter under billedet..
Dengang sendte man også såkaldte ’bindebreve’ til sin kæreste, hvori der lå en silkesnor med en knude. Kunne modtageren ikke binde knuden op, skyldte man et gilde. Ganske enkelt.
Farverige æg
Ægget og påsken har været tæt knyttet i mange hundrede år i Danmark.
Ifølge Lene Halskov Hansen kommer det sig af en tradition fra Tyskland, hvor præsterne brugte ægget i kirken.
- I begyndelsen af 1100-tallet velsignede tyske præster æg, som menigheden kom med, med vievand og formularer, forklarer hun.
Det hænger blandt andet sammen med, at ægget i kirken er et symbol på Jesu opstandelse:
- Kyllingen, der bryder ud igennem skallen, symboliserer opstandelsen. Samtidig indeholder ægget liv og er et symbol på livskraft.
Artiklen fortsætter under billedet..
Hvorfor vi i dag maler æggene, ved hun ikke helt konkret. Det har man gjort i mange århundrede, og den første dokumenterede kilde er Leonora Christine, der i 1667 malte et æg til en dødsdømt medfange.
Påskeharen
Den nuttede påskebudbringer haren er en relativt ny tilføjelse. Den stammer oprindeligt fra 1600-tallets Tyskland, og i 1800-tallet ankom traditionen med den pelsede gnaver til de sydlige dele af det danske kongerige.
- I slutningen af 1800-tallet lavede børnene redder i haverne af mos, og så lagde forældre påskeæg i dem. Så sagde de, at det var haren, der havde lagt dem, fortæller Lene Halskov Hansen.
Mens de fleste lande verden over byder påskeharen hjertelig velkommen, er de knap så begejstrede for gnaveren Down Under. I Australien er der nemlig så mange kaniner og harer, at det truer økosystemet.
Derfor har man erstattet den nuttede påskegnaver med en punggrævling. En påskepunggrævling.
Artiklen fortsætter under billedet..
Påskelam
Til påskefrokoster er der ofte lækker lam på bordet. Grunden, til at vi til påske spiser de søde mæh-dyr, er tæt forbundet til den jødiske påske.
- Der er en helt gammel historie, som forbinder lammet med Jesus. I forbindelse med den jødiske påske, hvor man fejrer hebræernes udvandring fra Ægypten, hvor de var slaver, forklarer Lene Halskov Hansen.
Lammet spillede nemlig en hovedrolle, da det var blodet fra et lam, der blev brugt, da Moses bad Jøderne smøre blod over deres døre for at undgå den tiende plage, som Gud sendte imod Ægypten. Resten af lammet skulle de spise om natten.
Lammet er siden blevet et symbol på Jesus, der ofrede sig, og det ses derfor ofte som motiv i kirker.
Artiklen fortsætter under billedet..
Skidne æg
Til påske bruges æggene ikke kun som pynt. De udgør også en traditionel påskespise:
Skidne æg.
I gamle dage var hønsenes æglægning mere sæsonbetinget, og det var netop omkring påske, de første æg blev lagt. Dengang var man overbevist om, at de første æg havde den største kraft.
- Man fråsede og mæskede sig i æg dengang, fortæller Lene Halskov Hansen.
Hun fortæller, at ægge-populariteten også kan have noget at gøre med, at løn på gårdene blev betalt i naturalier, deriblandt æg. Derfor smovsede alle adskillige æg om dagen i påsketiden.
Dansende sol
I folkemunde taler man om 'dansende pinsesol', men ifølge Lene Halskov Hansen var dette i gamle dage også en påsketradition:
- I virkeligheden er det en påskesol, der dansede af glæde over Kristi opstandelsen, men i 1800-tallet flyttede man det til pinsen, fordi det simpelthen ofte er så hundekoldt i påsken.
Artiklen fortsætter under billedet..
Mange af de traditioner, vi forbinder med påsken, har altså ingen direkte tilknytning til Jesu opstandelsen. Lene Halskov Hansen forklarer, at 'ting og traditioner har det bare med at lande i nogle sammenhænge uden nogen særlig grund', og det ændrer jo ikke på, at de mange påsketraditioner kan være smadderhyggelige.
