Påskevejret: Nu kommer solen... og sneen

DMI lover nogle flotte påskedage med frost sol. Nogle kan få sne

Se vejrudsigten for påskedagene her

Det har været en ubehagelig kold afslutning på marts måned, og kulden har bidt sig godt og grundigt fast i det yndige land. Selvom solen begynder at vise sig i påskedagene, bliver det langt fra varmt.

- Vinden aftager noget, og selvom solen har noget magt på denne tid af året, kommer vi stadig til at have temperaturer lige omkring frysepunktet. Og i nattetimerne kan vi få mellem to og fem graders frost, siger vagthavende meteorolog hos DMI Steen Rasmussen.

Solen begynder stille og roligt at titte frem i løbet af fredagen, hvor det klarer op fra vest mod øst. Men der er stadig risiko for, at der falder sne i de mest sydøstlige dele af landet.

- Bornholm kommer eksempelvis nok ikke til at få flotte påskedage, siger den vagthavende.

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
 

Varierende
I weekenden når solen i perioder får lov til at varme landet, kan termometeret vise op til fem grader, lokalt muligvis også lidt mere. Men selvom vi søndag skriver april måned, er der igen risiko for sne lokalt i de sydøstlige egne.

Vagtchefen indrømmer, at det er en meget omskiftelig prognose.

- Det er meget varierende vejr.

I håb om et glædeligt svar har Ekstra Bladet bedt vagtchefen kigge længere frem i forudsigelserne for at finde varmen. Men det ser ikke ud til, at vi skal regne med det lige foreløbig. Kulden fortsætter nemlig hele næste uge.

- Der ligger sådan set noget varmere vejr syd for os, men det er svært at sige, hvornår den slår igennem. Vi har nemlig samtidig koldt vejr nord for os. Det kan så resultere i en masse regn og slud den kommende tid, afslutter Steen Rasmussen… desværre.

Dog forsvinder nattefrosten, når vi kommer om på den anden side af påsken. Man må tage hvad man kan få.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

1 af 2 Foto: Thomas Borberg
2 af 2 Foto: Mikkel Tariq Khan
57 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere