Påskevejrets sidste dage: Sådan bliver det

Det bliver en blandet fornøjelse, hvis man skal udenfor i påskens sidste dage, fortæller DMI

Du skal time dine gåture i påskens sidste dage, hvis du vil opleve erantis og vintergækker i tørvejr. (Polfoto)
Du skal time dine gåture i påskens sidste dage, hvis du vil opleve erantis og vintergækker i tørvejr. (Polfoto)

Lørdagens smukke forårsvejr bliver desværre en enkeltstående oplevelse i denne påske.

Men heldigvis vil der stadig være mulighed for at komme ud i haven og lede efter påskeæg i tørvejr og opleve lidt sol, hvis man timer det ordentligt i løbet af de næste par dage, oplyser DMI.

Et regnvejr er allerede nu på vej ind over Jylland vestfra.

- Det er stille og roligt begyndt at regne lidt i det vetsjyske, og det når nok Sjælland ved middagstid. Bornholmerne får det først i aften sent, så de får en ganske fin dag, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Trine Pedersen.

Før regnen når Sjælland vil man her kunne opleve de højeste temperaturer.

- Sjælland bliver nok det luneste sted. Så inden regnen kommer vil det være omkring 10-12 grader.

Og det er når regnen er over Sjælland, at jyderne skal skynde sig udenfor. 

- Her får de nok lidt sol i løbet af eftermiddagen, men det bliver maksimalt 8-10 grader.

Sidst på eftermiddagen bliver det igen tørt på Sjællland.

Foto: Claus Jessen Samfund - 23. mar. 2016 - kl. 15:43 Skøn påske: Masser af krudt i have-folket

Blæsende mandag

På mandag, der er påskens sidste dag, bliver det væsentligt mere blæsende, omend det holder mere tørt også.

- Det ser ud til at holde tørt de fleste steder. Der vil måske komme lidt regn i det vestjyske, mens det øvrige Danmark vil få skyer og temperaturer omkring 10 grader, siger Trine Pedersen.

Hun vurderer, at dagen i morgen bliver en smule bedre end i dag,

- I hvert fald på Sjælland bliver det bedre, da vi kan forvente en smule skol. I Jylland bliver det en noget skyet dag.

Den kommende uge byder i øvrigt på lidt køligt vejr, men forhåbentlig kan vi se frem til en dejlig næste weekend.

- det er selvfølgelig stadigvæk meget tvivlsomt, men som det ser ud nu, bliver weekenden pæn og med temperaturer omkring 10-15 grader.

Sådan sagde DMI om påskevejret før ferien

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere