Pædagogernes formand svarer på kritik: - Føler både vrede og vantro

Problemet ligger ikke i normeringerne, mener pædagogernes fagforening

Et flertal i Folketinget vil have skærpet tilsyn med daginstitutioner efter TV2-dokumentar. Foto: Kristian Friis/TV2
Et flertal i Folketinget vil have skærpet tilsyn med daginstitutioner efter TV2-dokumentar. Foto: Kristian Friis/TV2

Efter TV2's dokumentar, 'Daginstitutioner bag facaden,' rullede over skærmene tirsdag, har pædagogernes fagforening reageret.

'Det er optagelser, som gør et uhyggeligt stærkt indtryk. Jeg har nu set flere rystende klip og føler både vrede og vantro,' skriver formanden for BUPL, Elise Rimpler, i en pressemeddelelse.

Reaktionen kommer på baggrund af, at en række daginstitutioner i Københavns Kommune er under hård beskydning, efter de har udvist groft omsorgssvigt over for børn.

Se også: Kommuner følger trop: Læs tilsynsrapporten fra dit barns daginstitution

Ikke BUPL-institutioner
Ifølge Elise Rimpler er de to institutioner, der fremgår i dokumentaren, ikke 'BUPL-insitutioner.'

Derfor har de som udgangspunkt ikke noget med BUPL at gøre. Alligevel ændrer det ikke deres holdning til, at de scener, der fremgår i dokumentaren, er dybt forfærdelige.

'Uanset hvor det er, og hvem det er, og uanset omstændighederne, så er det vi ser i udsendelsen fuldstændig uacceptabelt. Det hverken kan eller skal undskyldes eller forsvares. Ingen børn skal opleve svigt eller overgreb i danske daginstitutioner. Punktum,' skriver hun.

Se også: Ansatte på daginstitutioner fyret efter skjult kamera

Alligevel mener hun ikke, at forældre skal være bekymrede for, at sende deres børn i BUPL-institutioner.

'Forældrene kan roligt regne med, at vi gør vores allerbedste. Men det er forståeligt, hvis tilliden er skrøbelig,' skriver Elise Rimpler

'Generelt er daginstitutioner dygtige til at sikre transparens og åbenhed i dagligdagen. Det vil jeg opfordre til sker i endnu højere grad. Ingen må være i tvivl om, at den pædagogik, vi praktiserer, kan tåle dagens lys,'

Se også: Forælder til barn i institution fra TV2-dokumentar: - Alt var kaos

Handler ikke om normeringer
På trods af de kaotiske scener i dokumentaren, hvor institutionerne til tider ligner en krigszone, så mener Elise Rimpler ikke, at problemet skal findes i normeringerne.

'Uanset om normeringerne er gode og dårlige, kan det ikke forsvare svigt af børn. Når vi kæmper for bedre normeringer, handler det om at skabe de bedste betingelser for omsorg, trivsel og børnenes udvikling – IKKE om at forhindre situationer som denne. For det må aldrig ske – uanset hvad,' skriver formanden

88 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere