Palæstinensernes 82-årige leder er igen udskrevet fra hospital

Den 82-årige Mahmoud Abbas vender tilbage til arbejdet efter flere hospitalsophold i Ramallah

Mahmoud Abbas fotograferet ved en tidligere lejlighed i Det Hvide Hus. Foto: AP Photo/Evan Vucci
Mahmoud Abbas fotograferet ved en tidligere lejlighed i Det Hvide Hus. Foto: AP Photo/Evan Vucci

Palæstinensernes leder, Mahmoud Abbas, forlod mandag hospitalet efter at have været indlagt i omkring en uge. Den 82-årige Abbas skulle have været udskrevet søndag, men det blev udskudt i et døgn.

- Gud være lovet, at jeg kan forlade hospitalet ved godt helbred. Jeg genoptaget mit arbejde i morgen, siger Abbas, som forlod et hospital i Ramallah på Vestbredden tidligt mandag eftermiddag.

Abbas, som er storryger, blev indlagt den 20. maj til forskellige undersøgelser - navnlig af hans øre. Han blev hjemsendt, men genindlagt flere gange, hvilket har vakt bekymring for den aldrende selvstyreleder.

Abbas har inden for det seneste årti haft flere problemer med helbredet.

Tidligere har han modtaget behandling for hjerteproblemer og prostatakræft.

I denne ombæring var han indlagt for en mindre øreoperation og for lungebetændelse.

Abbas har ingen oplagt afløser, der kan tage over, den dag han ikke længere kan lede den palæstinensiske selvstyremyndighed.

Hvis Abbas bliver for syg til at passe sit embede eller dør, vil det - i hvert fald på papiret - være formanden for parlamentet, der indsættes midlertidigt som palæstinensisk præsident.

Men den nuværende formand for parlamentet er fra den islamistiske Hamas-bevægelse, og Abbas' mere moderate Fatah-bevægelse ventes at modsætte sig, at en Hamas-repræsentant i givet fald overtager Abbas' post.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere