Paludan får nyt forbud

Københavns Vestegns Politi giver Rasmus Paludan og Stram Kurs midlertidigt forbud mod at afholde demonstration i politikredsen

Forbuddene kommer efter flere demonstrationer med voldsom ballade. Værst var det i København i søndags. Video: Local Eyes, Byrd, Rasmus Flindt og Jonas Olufson

Egentlig havde Rasmus Paludan anmeldt demonstration i Værebro eller Bagsværd fredag klokken 11.00, men nu ser det ud til, at han må finde et andet sted at sprede sit budskab.

Københavns Vestegns Politi har nemlig givet den racisme-dømte politiker og hans parti, Stram Kurs, endnu et midlertidigt forbud mod at afholde demonstration i politikredsen.

Forbuddet gælder denne gang frem til lørdag klokken otte.

- Vi følger udviklingen tæt og nøje og har vurderet demonstrationen i forhold til et samlet lokalt situationsbillede, siger politiinspektør Mogens Lauridsen fra Københavns Vestegns Politi.

- Vi vurderer desværre, at en ny Stram Kurs-demonstration i den nuværende situation og med det aktuelle trusselsniveau fortsat kan bringe den offentlige fred og Rasmus Paludans sikkerhed i fare. Derfor har vi følt os nødsaget til at forbyde demonstrationen.

Politiets vurdering er blandt andet baseret lokale underretninger.

Sidste gang Københavns Vestegns Politi nedlagde forbud mod Rasmus Paludans demonstrationer var det også begrundet med faren for den offentlige fred og den kontroversielle politikers egen sikkerhed.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Rasmus Paludan...

1209 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere