Pandaer giver pote for zoo

Besøgstallet i København Zoo er i påskeugen fordoblet i forhold til 2018

Her kan du høre mere om de to nyankomne pandaers personlighed. Video/redigering: Jonas Olufson/Martin Lorentsen

Der har været ekstra mange gæster i København Zoo i påsken, efter at pandaerne er flyttet ind.

Det er bestemt ikke gået ubemærket hen, at København Zoo har fået to nye beboere i sort og hvid pels.

Kort før påske blev det muligt for gæsterne at se de to nye pandaer, som zoo har fået fra Kina, og i påskeugen har København Zoo oplevet en fordobling i antallet af gæster i forhold til påsken sidste år.

I påskeugen fra 15.-22. april har zoo haft 105.317 gæster, oplyser Marie Visted Jakobsen, der er projektleder for marketing i København Zoo.

- Vi har forberedt os i flere måneder. Vi har godt vidst, at der ville komme rigtigt mange gæster.

- Derfor har vi sørget for at få opgraderet haven og få kapacitetsopbygget. Vi har åbnet 15 nye salgssteder, tre nye restauranter og en ny indgang, siger hun.

De to populære pandabjørne lader dog ikke til at have bidt særligt mærke i de mange gæster, fortæller projektlederen.

- De har været så afslappede og bare spist deres bambus, siger Marie Visted Jakobsen.

Pandaerne, der har navnene Mao Sun og Xing Er, kommer fra Kina og skal efter planen være i Danmark i 15 år.

De nyankomne pandaer ser umiddelbart ud til at give pote for København Zoo. Foto: Jonas Olufson
De nyankomne pandaer ser umiddelbart ud til at give pote for København Zoo. Foto: Jonas Olufson
 

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere