Panik på lønningsdagen: Bank i stort nedbrud

Nordea har store tekniske problemer på lønningsdagen. Kunder har problemer med at logge på deres netbank

Det er uheldig timing for et stort teknisk nedbrud for Nordea, som i dag er ramt af store tekniske problemer. Problemerne gør, at tusindvis af bankens kunder ikke kan logge på net- eller mobilbanken. Det bekræfter Nordea over for Ekstra Bladet.

På Nordea Danmarks Facebook-side skriver banken:

- Kære kunder. Vi oplever desværre nogle tekniske udfordringer, der påvirker net- og mobilbanken. Flere oplever dog at login på mobilbanken fungerer, men tager længere tid end normalt. Vi knokler for at løse det. Følg med her på siden for seneste opdatering.

Se også: Nordens største bank ramt af nedbrud: Derfor kan du ikke logge på netbank

Banken oplyser til Ekstra Bladet, at man arbejder hårdt på at løse problemerne, men at man i øjeblikket ikke har nogen tidshorisont for en løsning.

Vrede kunder
På Facebook er bankens kunder vanligt vis også røget til tasterne. Her efterspørger flere bedre kommunikation fra bankens side og frustration over ikke at kunne komme på netbank på lønningsdagen.

234 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere