Panik på Wall Street: Styrtdykker!

Optimismen på Wall Street er væk efter en blodig aktie-dag

Arkivfoto: Timothy A. Clary/AFP/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Timothy A. Clary/AFP/Ritzau Scanpix

Wall Street og det amerikanske aktiemarked har trods positive tendenser torsdag igen raslet mod afgrunden.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Således falder aktierne på Dow Jones med mere end 1800 point, hvilket svarer til 6,90 procent. Aktierne på S&P 500 var på vej mod sin dårligste dag i tre måneder og endte 5,90 procent minus for dagen.

Resultater, der smadrer den optimisme, som man ellers havde i håbet om aktiemarkedet hurtigt ville komme på fode igen, efter at store dele af USA har været lukket ned.

Obligationsrenterne er samtidig faldet kraftigt, hvilket er et tegn på stigende forsigtighed hos investorerne.

Det danske OMX C20-index faldet ligeledes torsdag med 1,36 procent. I midten af marts ramte indekset bunden for året, men har siden da kravlet stille og roligt tilbage mod normale tilstande.

Usikkerhed
Finansminister i USA Steven Mnuchin udelukker på forhånd, at det kan komme på tale med endnu en nedlukning af det amerikanske samfund, til trods for at smittetallene ikke ser positive ud.

- Vi kan ikke lukke økonomien ned. Jeg vil mene, at vi har lært, at hvis man lukker økonomien ned, forårsager man mere skade, siger Mnuchin i et interview med tv-stationen CNBC.

Ordrer om at lukke virksomheder, skoler og andre dele af samfundet ned for at begrænse spredningen af coronavirus kom i midten af marts i mange delstater.

Det har haft store konsekvenser for verdens største økonomi. Over 40 millioner amerikanere har - permanent eller midlertidigt - mistet deres arbejde, og ledigheden er nu oppe på 13,3 procent.

Omkring 113.000 mennesker er døde i USA efter at være blevet smittet med coronavirus. To millioner er testet positive.

En uge med fald over stort set hele linjen på det danske aktiemarked giver naturligvis bekymring blandt mange danskere. (Arkivfoto) Tips og guides Aktie-eksperterne om coronapanik: Det skal du gøre

277 kommentarer
Vis kommentarer