Pape efter post-boykot: Flere kameraer i Vollsmose

Justitsministeren vil have mere overvågning i Vollsmose, efter at PostNord er blevet truet i Odense-bydelen

Søren Pape Poulsen vil have politiet til at sætte yderligere tryghedsskabende kameraer op i Vollsmose. Foto: Rumle Skafte
Søren Pape Poulsen vil have politiet til at sætte yderligere tryghedsskabende kameraer op i Vollsmose. Foto: Rumle Skafte

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har bedt om handling i Vollsmose.

Det sker i forlængelse af, at PostNord midlertidigt har valgt at standse uddelingen af post i bydelen.

Trusler og chikane mod postbude førte mandag og tirsdag til, at posten ikke blev leveret.

Og det skal der gøres noget ved, lover justitsministeren. Blandt andet fortæller han, at bydelen nu skal overvåges langt mere.

- I morgen tidlig mødes politiet med de medarbejdere i PostNord, der kører post i Vollsmose til en samtale, og de får udleveret et direkte nummer til dem, der patruljerer døgnet rundt derude, siger han.

Se også: Send bistandshjælp med posten: Så stopper truslerne i Vollsmose

- Derudover har jeg bedt Fyns Politi om at sætte langt flere tryghedsskabende kameraer op. Og så er der jo 16 folk ansat i politiet i Vollsmose. Det er mange, men det her giver anledning til at se på, om der skal være flere.

Søren Pape Poulsen understreger, at han som justitsminister ikke kan leve med, at der er dele af Danmark, hvor postbude ikke tør bevæge sig ind.

Fyns Politi vil undersøge sag om postbude, som føler sig utrygge ved at køre med post i Vollsmose. Blandt andet skulle postansatte være blevet bedt om at holde sig væk af folk, der holder øje med dem. Foto: Per Rasmussen Samfund - 13. jun. 2017 - kl. 11:03 Politi om PostNord-boykot i Vollsmose: Det er borgerne, der har det her land

- Banderne kommer ikke til at bestemme, hvordan der skal være i Vollsmose. Jeg kommer aldrig til at give op over for de her typer, siger han.

PostNord håber, at der fra onsdag kan uddeles post i bydelen igen.

86 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere