Par dyrkede sex i bil: Overtrådte coronaregler

23-årig mand og 40-årig kvinde blev anholdt af politiet for at dyrke sex i bilen

Her ses to italienske betjente ved en bil i Milano. Billedet er ikke fra den omtalte episode. Foto: Ritzau Scanpix.
Her ses to italienske betjente ved en bil i Milano. Billedet er ikke fra den omtalte episode. Foto: Ritzau Scanpix.

Et par blev mandag anholdt af politiet i Milano, fordi de brød karantæne-reglerne i forbindelse med coronavirus, der netop nu hærger voldsomt i Italien.

Parret blev opdaget af politiet, mens de dyrkede sex i en bil i forstaden Mecenate tæt på storbyen Milano.

Det drejede sig om en 23 mand fra Egypten samt en 40-årig kvinde fra Tunesien.

Det skriver det italienske nyhedsbureau ANSA samt Daily Mail og The Sun.

Parret valgte det helt forkerte sted og det helt forkert tidspunkt med henblik på at udleve deres lyster. Milano er nemlig stort set lukket ned nu med strenge corona-regler samt udgangsforbud. Derfor er politiet i byen ekstra vagtsomme.

Parret blev anklaget for at have brudt karantæne-reglerne under corona-krisen. Og de brød også loven om, at man under corona-krisen kun må sidde en person i front af bilen samt en person på bagsædet.

I Italien er det netop nu forbudt at opholde sig udendørs bortset fra, hvis man skal købe mad eller hente medicin - eller måske gå på arbejde, hvis det er absolut nødvendigt.

84 kommentarer
Vis kommentarer