Par får forbud mod at kalde deres datter dette navn

Denne sag vil dele vandene blandt forældre verden over

Et fransk par har udsat deres datters dåb og bedt om en advokat, efter at myndighederne har sat sig imod det navn, de har valgt til hende. Modelfoto: Colourbox
Et fransk par har udsat deres datters dåb og bedt om en advokat, efter at myndighederne har sat sig imod det navn, de har valgt til hende. Modelfoto: Colourbox

Kan en pige godt hedde Liam?

Ikke i Frankrig, tilsyneladende.

Et fransk par er kommet på kant med ordensmagten efter de besluttede sig for, at deres lille datter skulle døbes Liam.

Det skriver The Local.

Ifølge franske anklagere er det nemlig ikke i orden at give navnet, som normalt tildeles drengebørn, til piger. Ifølge dem er det ’sandsynligt, at det skaber en risiko for kønsforvirring’ og ’er derfor mod barnets interesse og kan hæmme hende i sociale relationer’, lyder det.

En anklager har nu henvendt sig til en dommer og bedt om at få sat en stopper for, at det nybagte forældrepar kan få lov at kalde barnet for Liam og i stedet ’give barnet et andet navn valgt af forældrene, eller, hvis det mislykkes, af dommeren’.

Inden anklagerens indblanding, var moderen angiveligt allerede blevet rådet af navneregistret til at komme på ’et mere feminint navn’ til pigen.

Det anonyme par, der bor i Morbihan i Bretagne i Frankrig, har nu udsat pigens dåb og bedt om en advokat.

Datoen for parrets høring er endnu ikke blevet fastsat.

Ifølge The Local sker det ofte i Frankrig, at forældre kommer på kant med navnelovgivningen, og indtil 1993 var det påkrævet, at man valgte sit barns navn fra en liste med fornavne, som var bestemt af myndighederne. Listen blev dog droppet, da Francois Mitterand sad som præsident i landet, og gav franske forældre en smule mere frihed til at navngive deres børn.

157 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere