Par fik mystisk bryllupsgave - åbnede den først efter 9 år

Egentlig 'burde' de have åbnet den før - men de er glade for, at de ventede

Selvom der var masser af skænderier, åbnede parret først gaven efter ni år. Foto: Privat
Selvom der var masser af skænderier, åbnede parret først gaven efter ni år. Foto: Privat

Et par gemte en bryllupsgave fra en grandtante i hele ni år, før de åbnede den. Det viste sig at være den bedste gave, de overhovedet kunne få.

Nu er historien om den mystiske gave gået viralt, efter at den populære Facebook-side 'Love What Matters' har delt den. Det skriver Huffington Post.

Ægteparret Kathy og Brandon Gunn fra Michigan har været gift i ni år, og på deres store dag 1. september 2007 fik de en stor hvid kasse af Kathys grandtante.

'Åben ikke før jeres første uenighed,' stod der på en kuvert ledsaget gaven.

Der gik dog lidt 'sport' i det for parret - de ville ikke åbne gaven. For hvornår var en uenighed 'slem' nok til, at gaven skulle i brug? Og hvornår ville de for alvor have brug for indholdet?

- Der havde selvfølgelig været masser af uenigheder, skænderier og smækken med dørene igennem vores ni år. Der var endda et par episoder, hvor vi begge overvejede at give op... men vi åbnede aldrig kassen, forklarer Kathy Gunn.

Et gammelt trick til nybegyndere
Parret så gaven som en slags redningsvest - god at have, hvis båden kæntrer, men man vil helst undgå, at det sker.

- Den tvang os til at revurdere situationer. Var det virkelig tid til at åbne kassen? Hvad hvis det her ikke var vores værste skænderi? Hvad hvis der er et værre skænderi på vej og vi ikke har vores kasse, skriver hun.

- Hele tiden gik vi ud fra, at kassens indhold havde nøglen til at redde vores ægteskab, et oldgammelt trick ukendt for os nybegyndere. Når alt kommer til alt, havde min grandtante og onkel været gift i næsten et halvt århundrede. Så vi troede, at kassen ville redde os - og det gjorde den på en måde.

Symbolsk gave
Kassen endte med at være 'den bedste bryllupsgave af dem alle'. Ikke på grund af sit indhold, men på grund af det, den symboliserede.

- Den lærte os på en måde om tolerance, forståelse, kompromis og tålmodighed. Vores ægteskab blev styrket, som vi blev bedste venner, partnere og holdkammerater. I dag besluttede vi os får at åbne kassen, fordi jeg endelig fik en erkendelse.

- Jeg erkendte, at værktøjerne til at skabe og vedholde et stærkt, sundt ægteskab aldrig var i den boks - det var indeni os, lyder det filosofisk fra Kathy.

Indholdet var nu også godt...
Hvad der var inde i kassen var dog bestemt også brugbart til en grå dag. Parret åbnede den en sommerdag, hvor de sad og nød et glas vin på terrassen og snakkede om et bryllup, de skulle til.

Her kom Kathy i tanker om den uåbnede gave. Nu var det tid - selvom de ikke var uvenner.

I kassen var der to håndskrevne sedler, som var foldet omkring nogle kontanter. Den ene var til Kathy og opfordrede hende til at bruge pengene på noget mad til parret og til at tage et karbad.

 

Den anden var til Brandon med instruks om at købe blomster og vin til Kathy. Samtidig fik de også vinglas, en vase og badeprodukter, som de har til gode endnu.

26 kommentarer
Vis kommentarer