Kærlighedens by. Paris har på kun 24 timer forvandlet sig til et eventyrligt vinterparadis. I løbet af natten til onsdag faldt der nemlig hele 18 centimeter sne, der har dækket ikoniske steder som Notre Dame, Eifeltårnet og Sacre Ceur-kirken i kridhvid sne. Paris har måske aldrig været smukkere før, men bag den snedækkede skønhed gemmer der sig også et regulært trafik-kaos på grund af den megen sne, der er faldet på så kort tid.
Rekord-lange bilkøer
Det ekstreme snevejr har fået store dele af Frankrig samt Paris til at køre på halv kraft. Kl. 09.00 i morges var der rekordlange trafikkøer rundt omkring Paris med mere end 1500 lastbiler, der var fanget i sneen samt mindst 2000 bilister, der var fanget i deres biler på vej ind til byen.
Både bustrafikken samt tog og metro-trafikken stoppede også i lange perioder og havde meget store forsinkelser. Og 250 passagerer måtte også i løbet af natten overnatte i Orly-lufthavnen.
Forfrosne migranter
Der er også en voksende bekymring for de mange hundrede migranter, der hver nat sover i Paris i hjemmelavede hytter eller små telte rundt omkring i byen. De kan se frem til nogle ganske kolde nætter.
En talsmand fra det franske Indenrigsministerium har oplyst, at der ca. nu er 2500 nødhjælps-arbejdere i gang med at sørge for, at det voldsomme snevejr ikke får alvorlige konsekvenser i Paris. Og det drejer sig også om brandmænd og politifolk.
For de britiske turister, der skal tilbage til London, kan det godt se lidt 'hvidt' ud. De hurtigt-kørende toge mellem Paris og London er nemlig stærkt forsinkede, og mange afgange er også aflyst. Så der er nok en hel, der må finde sig i at tilbringe en ekstra dag i Paris.
Men mest bekymrende er nok, at vejrudsigterne peger på, at der vil falde endnu mere sne i Paris.
Se en lang række utroligt smukke billeder fra det snedækkede Paris herunder:
.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.