Parkerings-drama i København fortsætter: Nu tager sagen ny drejning

Københavns Kommune meldte i sidste uge ud, at de var raget uklar med deres udbyder af mobil p-betaling. Nu er firmaet blevet taget til nåde

Firmaet er nu tvunget til at fjerne deres klistermærker igen (Foto: Privat)
Firmaet er nu tvunget til at fjerne deres klistermærker igen (Foto: Privat)

TIP OS: Kender du mere til sagen? Send et tip til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Parkerings-balladen i Københavns Kommune fortsætter.

Torsdag i sidste uge meldte Københavns Kommune ud, at de havde afbrudt kontrakten med app-udbyderen ParkPark om mobilbetaling om parkering i kommunen.

'Det er vigtigt, at man ikke fortsætter med at betale via ParkParks app, idet ophævelsen af kontrakten betyder, at kommunens p-vagter fra den 1. marts ikke længere kan registrere denne betaling. Derfor vil bilisterne blive pålagt en p-afgift, og betalingen vil ikke kunne findes i kommunens system,' advarer kommunen i en pressemeddelelse.

Se også: Endnu et direktør-drama: Rigmand bortviser parkerings-boss

'Hvis man får en afgift, men har betalt via app’en, er det dermed ikke en sag for Center for Parkering, men en sag, som bilisten skal afklare direkte med ParkPark,' lød det fra kommunen.

Årsagen var, at parkeringsfirmaet efter sigende havde misligholdt kontrakten, men nu har sagen taget en ny drejning, og firmaet Parkpark er blevet taget til nåde.

Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse tirsdag.

- Der er tale om en helt ekstraordinær sag. Parkpark har gjort, alt hvad de overhovedet kan, og vi er overbeviste om, at vores kontrakt fremover vil blive overholdt til punkt og prikke. Derfor har vi valgt at give dem en ekstra chance i København,"siger centerchef Jes Øksnebjerg fra Teknik- og Miljøforvaltningen i København.

Direktør fik sparket
Dramaet udfoldede sig for alvor, da det kom frem, at Parkparks nu forhenværende administrerende direktør Bo Abrahamsen havde fået sparket.

Det bekræftede Parkpark over for Ekstra Bladet, og den besked glæder Københavns Kommune.

- Parkpark har bortvist den hidtidige direktør og har overbevist kommunen om, at den øvrige ledelse har været uvidende om de misligholdte kontrakter. Parkpark har desuden betalt alle udestående regninger med dags varsel og har også stillet med en ny og forhøjet bankgaranti Derudover har selskabet indsat en ny direktør og foretaget en lang række ændringer i selskabets interne arbejdsgange, skriver Københavns Kommune i pressemeddelelsen.

Derfor meddeler kommunen også, at bilister trygt kan brug Parkparks app til at betale for deres parkering.

Også selv om Københavns Kommune siden torsdag har været i gang med at fjerne Parkparks klistermærker fra p-automaterne. Det vil nu blive stoppe, og de fjernede klistermærker vil blive sat op igang.

Se også: Fra onsdag virker denne parkerings-app ikke i København

TIP OS: Kender du mere til sagen? Send et tip til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere