Pas godt på hugormen, den er vågnet

I disse uger kommer hugormene frem. Med lidt omtanke kan du omgås de vilde dyr uden fare for hverken dem eller dig

Forår og corona-nedlukninger får danskerne til at valfarte ud i naturen - også de mindre erfarne naturgængere. Med forårets lune temperaturer vågner også flere af naturens dyr, og det kan skabe farlige situationer - ikke mindst, hvis man støder på Danmarks eneste giftslange, hugormen.

Hugormen er et roligt dyr, og det er ufortjent, at den har fået et ry som ond og aggressiv, mener biolog Coen Eleman. Foto: Per Rasmussen
Hugormen er et roligt dyr, og det er ufortjent, at den har fået et ry som ond og aggressiv, mener biolog Coen Eleman. Foto: Per Rasmussen

I denne tid er især hannerne fremme, og de kan være mere aktive, fordi de om foråret kæmper om hunnernes gunst. Men med sund fornuft og lidt respekt kan man nemt komme hjem fra turen med både liv og lemmer i behold.

- Vil du undgå hugorme, så bliv altid på veje og stier, hvor der er godt udsyn, så er der ingen fare.

- Hvis man derimod gerne vil studere dem, så er forårsdage, hvor solen er fremme, rigtig gode. Når det er koldt om natten, har de brug for at blive varmet op om formiddagen. Helst på en sydvendt skråning eller anden plads, hvor solen kan komme helt ned til jorden, så temperaturen bliver høj, forklarer Anne Johannisson, der er biolog og naturvejleder i Naturstyrelsen.

Ufortjent dårligt ry
Også Coen Elemans, der er biolog ved Syddansk Universitet og slange-entusiast, kan give gode råd, hvis man - med sikkerheden for både mennesker og hugorme i top - vil se nærmere på de fascinerende skabninger. 

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

- Du kan ofte finde dem på et tørt sted nær en mose eller ved kyster. Og i Danmark ses de også ofte tæt på strande - de kommer dog yderst sjældent tæt på vandet.

- Vil du se dem, skal du gå meget, meget stille og langsomt frem. Du skal nærmest snige dig frem, for så snart de hører dig, er de væk med det samme. Når først de er varme, er de meget hurtige, siger han.

Her bor hugormen

Hugorme kan man møde næsten overalt i Danmark, dog er de mere almindelige i Jylland end på Sjælland, og på Fanø, Als, Anholt, Ærø, Lolland og Sejerø finder man dem ikke.

Hannen er grå med en sort zigzagstribened langs ryggen. Hunnen er brun eller rødlig med mørkebrune tegninger. Sorte hugorme er dog ikke ualmindelige at se på Sjælland.

Coen Elemans vil gerne give hugormene et bedre image, end de har. Han mener, at det dårlige ry er ufortjent.

- De er meget rolige. Det er et lillebitte dyr, og vi er kæmpestore, så de flygter fra os, hvis de kan. De bider kun, hvis de bliver virkelig provokerede eller forskrækkede, siger han.

Fredet, men må flyttes

Hugormen har været fredet siden 1981. Den må derfor ikke fanges eller slås ihjel.

Hvis den har slået sig ned tæt på boligen eller et andet uholdbart sted, hvor den generer eller generes af mennesker, har man lov til at indsamle og flytte den. Vil man hjælpe en hugorm til et nyt levested, skal man sætte den ud adskillige hundrede meter fra dens oprindelige sted, da den ellers vil vende tilbage.

Hvis man er ikke er vant til at håndtere slanger, bør man kontakte Naturstyrelsens vildtkonsulenter for hjælp.

Lige nu slås hannerne
Han fortæller, at danske hugorme - ulig hugorme i lande som Tyskland og Holland - er mere almindelige at se i sort. Simpelthen fordi den sorte farve tiltrækker solen, og slangen dermed hurtigt bliver varmet op.

- Lige i denne tid kommer hannerne frem, og de skifter ham. Når de lige har skiftet, kan de være helt blå og skinnende. De er meget flotte, siger han.

Og de lune forårsuger lige nu bruger hannerne på at kæmpe om hunnernes gunst. En rituel kamp, hvor de presser hinanden mod jorden uden at gøre alvorlig skade på hinanden. Sådan en kamp var Coen Eleman heldig at overvære og fotografere i 2015.

Foto: Coen Eleman
Foto: Coen Eleman
 

Foto: Coen Eleman
Foto: Coen Eleman
 

- Om få uger kommer så hunnerne frem, men også kun ganske kort tid, så forsvinder de igen. Først hen i juni-juli kan man igen være heldig at møde en hun, når hun søger solen for at holde sine æg varme, forklarer han.

Hugormehunner føder - modsat mange andre slanger - levende unger, op til otte styks ad gangen.

- De er mindre end en 20-krone, når de bliver født. Men de er meget sjældne at se. Jeg har tit været ude at se på hugorme, men jeg har aldrig set en helt lille unge i Danmark, siger biologen.

Facts om hugorme

  • Hugormen er en af kun to danske slanger. Den hjælper bl.a. med at holde bestanden af mus og mosegrise nede.
  • Hugormen skifter ham 1 – 3 gange om året, når den gamle ham bliver for trang. Så hvis det ikke lykkes dig at se en levende hugorm, kan du måske finde en afkrænget ham? 
  • Hugorme kan blive op til 20 år. Hvis du ser en fuldvoksen på cirka en meter, er den formentlig mellen 10 og 15 år gammel.
  • De bliver kønsmodne som fireårige og får unger hvert andet til fjerde år.

- Hugorme er reserverede dyr, og der er stadig meget, vi ikke ved om dem, siger Coen Eleman.

Kilder: Biolog Anne Johannisson og biolog Coen Eleman

Hvis du bliver bidt

Bliver man bidt af en hugorm, bør man søge læge med det samme. Nogle mennesker er allergiske over for slangegift, ligesom folk med svækket immunforsvar eller gravide kan blive alvorligt syge af slangens gift.

Forsøg at holde det ramte område i ro, så du ikke spreder giften i kroppen.

Er hunden eller katten bidt af en hugorm, bør man også søge dyrlæge med det samme. For små hunde kan giften være dødelig.

Syv mennesker døde af hugormebid siden 1900. Det vides ikke, om dødsfaldene skyldes giften eller en allergisk reaktion.