Pas på: Her kører bilerne af de glatte veje

Vejdirektoratet melder om glatte veje landet over, og det får politiet til at advare morgenens bilister

Nordsjælland blev mandag ramt af en række større og mindre trafikuheld på grund af glat føre (video: Local Eyes)

Du kan se mere video og billeder hos Localeyes.dk

Vinteren er kommet til landet, og det har gjort vejene glatte i hele landet de sidste dage. Tirsdag morgen er ingen undtagelse, og det får politiet til at komme med en påmindelse:

- Det er med at holde lav hastighed og en god afstand til den forankørende bil, siger vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.

Se også: Sne, sne og atter sne: Her bliver det værst

Heldigvis er der ikke sket nogle alvorlige uheld, men det betyder ikke, at man ikke skal passe på.

- Vi har haft et solouheld på grund af de glatte veje. Heldigvis var der ingen personskade, men det viser bare, at man skal passe på, siger vagtchefen hos Københavns Vestegns politi.

Samme melodi synger politiet i Østjylland.

- Det sneer en del lige nu, og derfor advarer vi selvfølgelig også folk, inden de skal ud og køre. Det er med at køre i god tid, siger vagtchefen hos Østjyllands Politi.

Vejdirektoratet: Tre uheld med lastbiler
Ikke mindre en tre lastbiler har i løbet af natten spærret Sydmotorvejen og Vestmotorvejen, fordi bilerne er skredet ud på de glatte veje.

- Så vi har haft rigtig travlt hos Vejdirektoratet. Vejene er dog åbne igen, men folk skal altså huske, at man ikke kan køre så hurtigt, som normalt, når vejene er sådan her, siger Kenneth Krohn Oldgreen fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter.

Han fortæller desuden, at sneen har været så kraftig, at man har haft plove på vejene i både Nordjylland, Himmerland, på Djursland og nu også har dem ude i hovedstaden, på Sjælland og på Fyn.

- I Midt- og Vestjylland har man desuden kørt med kombi-vogne, som både rydder sne og salter. I resten af landet har man saltet massivt, fordi der er glat, siger Kenneth Krohn Oldgreen.

Se også: Sneen bliver liggende: Så skal der kælkes!

Vejdirektoratet har derfor haft en ekstra mand på arbejde, fordi der har været så travlt.

- Siden klokken 18 i går, har vores vintervagt kørt på højtryk. Og noget tyder på, at vi kommer til at have travlt nogle dage endnu, hvis det fortsætter sådan her, siger Kenneth Krohn Oldgreen fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter.

Dmi: Ja, det fortsætter
Sneen er altså ikke sådan at feje væk fra de kommende dages vejrprognoser.

- Der er mange steder i landet, hvor der er lidt snefald i luften. Nogle steder er der moderat snefald, og det bliver ved de kommende dage. Men vi skal ikke forvente et voldsomt snefald, siger Jesper Eriksen, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

Fra fredag kommer der mildere vejr ind over landet, og det betyder, at sneen begynder at smelte op mod weekenden.

- Men indtil da ligger temperaturerne mellem en og fire graders frost over hele landet. Så vi står alle sammen op til frost, siger Jesper Eriksen.

Du kan læse mere om vejret på Vejret.dk


Denne firehjulstrækker rullede rundt på Frederiksværkvej. Gribskov Kommune blev mandag ramt af en række større og mindre trafikuheld på grund af glat føre (video: Local Eyes)


Også cyklister skal passe på i det glatte vejr. Se hvorfor her (indslag sendt første gang den 16. januar 2015)

1 af 2 Pak jer godt ind, kør i god tid og hold farten nede, lyder anbefalingen fra politiet (Foto: Kristian Linnemann/Arkiv)
2 af 2 Bilen her kørte galt på grund af glatte veje i Helsinge (Foto: Local Eyes.)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere