Pas på i trafikken: Glatte veje landet over

Vejdirektoratets Trafikinformationscenter melder om glatte veje i hele landet. De har derfor saltet allerede fra i aftes

Pas på, hvis du skal ud og køre i morgentimerne (Foto: Martin Lehmann/Arkiv)
Pas på, hvis du skal ud og køre i morgentimerne (Foto: Martin Lehmann/Arkiv)

Vinteren har stadig sit tag i Danmark, og det betyder søndag morgen, at der er glatte veje i hele landet.

- Folk kører dog heldigvis pænt, så der har ikke været nogle uheld på vores statsveje, siger Kenni Lund, der er vagthavende hos Vejdirektoratets Trafikinformationscenter.

Heldigvis var Vejdirektoratet også hurtigt ude med præventiv saltning.

- Der er glat i hele landet undtagen måske nogle steder i Nordjylland. Vi kunne se i vores prognoser i går, at temperaturerne ville falde, og derfor begyndte vi allerede at salte klokken 18, og vi salter nogle steder stadig, siger Kenni Lund.

Se også: Pas på derude: Isglatte veje skyld i flere uheld

Derfor anbefalder Vejdirektoratet, at man tager den tålmodige hat på til morgen, hvis man skal ud i trafikken.

- Man skal køre pænt. Heldigvis forventer vi dog, at vejene bliver helt fine igen senere på dagen, når temperaturerne stiger, siger den vagthavende.

Enkelte uheld
På trods af de glatte veje er der kun sket enkelte, mindre uheld rundt omkring.

- Vi havde et enkelt, lille uheld på grund af glatte veje klokken 23 i aftes. Men ellers har der ikke været noget, siger Gert Høeg, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Hos Nordsjællands Politi fortalte vagtchefen i aftes, at der også havde været lidt rabalder på vejene på grund af de lave temperaturer.

- Vi har haft tre uheld heroppe, som formentlig skyldes det glatte føre. Så bilisterne skal passe på, sagde vagtchefen fra Nordsjællands Politi søndag aften til Ekstra Bladet.

Se også: Hej efterår: Sjask, vind og slud pryder weekenden

 

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere