Pas på smattede veje

Sludbyger kan især på Sjælland give glatte veje i morgentimerne

Selv om temperaturen er over frysepunktet, kan byger med sne og slud give pletvis glatte veje.

- Især på Sjælland har der i nat og her til morgen været byger med hvidt, som kan give smattede veje, siger vagthavende meteorolog hos DMI Jørgen Thomsen til Ekstra Bladet.

DMI advarer dog samtidig om, at der også kan være stedvis glatte veje i områder med tørt vejr.

- Lokalt kan der også være glatte veje de steder, hvor vejtemperaturerne er faldet mere end lufttemperaturen, siger Jørgen Thomsen.

I Esbjerg-området og på Fanø advarer Syd- og Sønderjyllands Politi om forhøjet vandstand.

Det topper ved 189 cm. kl. 05.50.

- Husk gummistøvler på Fanø, skriver politiet på twitter.

Tirsdagen byder på lidt sol, men ellers mest skyet vejr og i løbet af dagen regn, slud- eller haglbyger mange steder.

Temperaturen kommer op omkring 5 grader, og vinden bliver jævn til hård fra syd og sydvest, ved Vestkysten op til kuling.

Natten til onsdag får vi ret klart vejr og kun byger enkelte steder. Temperaturen kommer ned mellem 0 og 3 graders varme.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere