Passager sender rørende takkebrev til pilot efter flystyrt

Efter det tragiske flystyrt i alperne mente en flypassager, at det var på plads at takke piloterne, der havde fløjet hende sikkert hjem. Læs det søde brev her

Her er det rørende brev fra en passager til de piloter, der fløj hende sikkert gennem Europa. (Foto: Jai Dillon, Twitter)
Her er det rørende brev fra en passager til de piloter, der fløj hende sikkert gennem Europa. (Foto: Jai Dillon, Twitter)

Et brev til piloterne på en europæisk flyrute bliver lige nu delt flittigt på de sociale medier. Afsenderen er kvinden Bethanie, der i kølvandet på sidste uges tragiske flystyrt i alperne, fik lyst til at rose piloterne på det fly, hun rejste med.

I brevet, som hun selv indleder med at referere til flystyrtet, skriver hun blandt andet:

'Når alt kommer til alt, er vi alle bare mennesker, som forsøger at leve i livets rutschebane. Jeg forstår, at en begivenhed så forfærdelig som denne (flystyrtet, red.), påvirker dem, der har jeres ansvar mere end andre. Måske kan et par søde ord - tilfældige, men dybtfølte - gøre en forskel fra tid til anden.'

Derefter takker hun piloterne for at flyve hende sikkert hjem og for at gøre det muligt for hende at leve sit liv i Spanien, mens hendes familie er i Storbritannien.

'Den spænding, jeg føler nu, hvor jeg skal se min familie, gør I mulig. Jeg håber også, at I snart får jeres familier at se. Jeg har haft en skøn flyvetur og håber, det samme gælder for jer', skriver hun til sidst.

Brevet gik viralt tidligere på ugen, da piloten Jai Dillon delte det på sin Twitter-profil med ordene:

'Et brev som min kollega fik overrakt af en passager fra hans fly. Det beviser, at vi alle er i dette sammen'.

102 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere