Passagerer fortrøstningsfulde

Lufthavnsvagterne er tilbage på arbejde efter en arbejdsnedlæggelse, der har lammet Københavns Lufthavn onsdag morgen, og passagererne tager det med ophøjet ro

En arbejdsnedlæggelse blandt Københavns Lufthavns securitypersonale var skyld i massive køer og lange ventetider onsdag morgen.

Køen er nu ved at være afviklet, og de endnu ventende passagerer er forholdsvis fortrøstningsfulde, lyder det fra Ekstra Bladets mand på stedet.

Privatfoto Samfund - 5. feb. 2020 - kl. 08:01 10.000 passagerer påvirket af lufthavns-kaos

Privatfoto Samfund - 5. feb. 2020 - kl. 11:26 Passagerer skal selv betale for at have misset fly i Kastrup

Thomas Bom Madsen er én af de passagerer, der har været ramt af arbejdsnedlæggelsen.

- Det jo ikke så spændende, når man skal op og lave et stykke arbejde og ikke kan vide, om man når frem. Jeg er fortrøstningsfuld, men det er stadig frustrerende og irriterende.

- Men jeg har ikke mødt nogen negativitet omkring det, folk tager det, som det kommer, siger han til Ekstra Bladet.

Også Marianne Hauge har været ramt af de lange ventetider.

- Jeg er spændt på, om jeg når frem. Jeg flyver meget tit, og er egentlig aldrig ude for, at sådan noget sker, siger Marianne Hauge.

Hun har dog fuld forståelse for, at man har valgt at nedlægge arbejdet.

- Der er jo en grund til, at de nedlægger arbejdet, så det må de finde ud af. Så nej, jeg synes ikke, det er frustrerende.

- Lufthavnen håndterer det helt utroligt professionelt, der er mange mennesker, man kan spørge, og på den måde fungerer det så godt som muligt og mindsker de gener, vi har, siger Marianne Hauge.

Skyldtes fyringer
Arbejdsnedlæggelsen skyldtes ifølge faglig sekretær Ulla Thygesen fra Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening, at 12 ansatte er blevet fyret 'på usagligt grundlag'.

- Man har valgt at opsige 12 medarbejdere med 20-30 års anciennitet og få år tilbage på arbejdsmarkedet for efterfølgende at ansætte nye medarbejdere i deres stillinger, siger hun.

Arbejdsnedlæggelsen varede omtrent tre timer, inden man valgte at genoptage arbejdet.

- Vi genoptager arbejdet, og der pågår lokale drøftelser med ledelsen. Vi håber, at der kan findes en god løsning, siger faglig sekretær Ulla Thygesen fra Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening til Ekstra Bladet.

Talsperson for lufthavnen Lars Lemche oplyser til Ritzau, at 10.000 passagerer er blevet påvirket af arbejdsnedlæggelsen. Der har været 33 afgange med forsinkelser på mere end 15 minutter.

Der er i gennemsnit tale om forsinkelser på 40 minutter. De største forsinkelser er dog op til to timer.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere