Passagerer hørte klaskelyd: Piloter sloges i cockpittet

En mandlig pilot slog den kvindelige pilot i ansigtet under en længere flyvning fra England til Indien

Der var ballade i cockpittet, da Jet Airlines flyet skulle fra London til Mumbai. Foto: ASSOCIATED PRESS
Der var ballade i cockpittet, da Jet Airlines flyet skulle fra London til Mumbai. Foto: ASSOCIATED PRESS

Højt at flyve, dybt at falde.

To piloter fra Jet Airways flyver ikke videre, efter de kom op at toppes i cockpittet under en flyvning mellem London og Mumbai.

- Hos Jet Airways er sikkerheden for vores passagerer og vores medarbejdere det absolut vigtigste, og flyselskabet har nultolerance overfor handlinger, der sætter den på spil, siger en talsperson fra selskabet ifølge WION.

En misforståelse førte til, at de to piloter, en kvinde og en mand, begyndte at skændes. Det førte så til, at den mandlige pilot slog den kvindelige pilot i ansigtet. Slaget skulle have været så hårdt, at flere passagerer havde hørt klaskelyden.

Den kvindelige pilot løb efterfølgende grædende ud af cockpittet, men vendte senere tilbage for at varetage sine opgaver i forbindelse med flyvningen.

Flyet, der havde 324 passagerer ombord, landede sikkert i Mumbai.

Det indiske flyagentur har inddraget den mandlige pilots flyvetilladelse.

2017 var til gengæld et godt år, hvis man interesserer sig for flysikkerhed, faktisk var det det sikreste år i nyere tid. Læs mere her: Se også: 2017 har været det sikreste år i nyere flyhistorie

60 kommentarer
Vis kommentarer