Passagerfly mistede radiokontakten: Her kommer hjælpen

En propfyldt Boeing 777 fra Mumbai med kurs mod London fik følgeskab af to tyske kampfly, da det pludseligt mistede radiokontakten over Køln

Hvor ofte lægger du mærke til andre fly på himlen, når du flyver? Passagerne på Boeing 777'eren her fik pludselig to at se - og ikke hvilken som helst slags.

De 330 passagerer ombord på Jet Airways rute 9W 118 fik sig i weekenden en både fascinerende og skræmmende oplevelse, da de, højt over skyindhyldede Køln og i strålende solskin, pludselig fik uplanlagt selskab.

Op på flyets venstre side strøg først ét Eurofighter Typhoon kampfly og senere et til.

Forkert frekvens
På daværende tidspunkt kendte formentlig kun dele af de 15 besætningsmedlemmer årsagen, hvilken dog senere også skulle blive passagerne bekendt:

Flyets radiokontakt med landjorden var pludselig blevet afbrudt, da man angiveligt var kommet til at stille ind på den forkerte frekvens. Som nødforanstaltning sendte det tyske luftvåben omgående de to lynhurtige kampfly på vingerne for at lede den store Boeing på rette vej.

Teknologi - 6. apr. 2016 - kl. 20:19 TV: Dit fly går aldrig i luften før dette regnestykke er lavet

Det er kampfly af denne type, der fulgte passagerne sikkert i (luft)havn. Her to østrigske af slagsen.
Det er kampfly af denne type, der fulgte passagerne sikkert i (luft)havn. Her to østrigske af slagsen.

Fortsat i tysk luftrum lykkedes det senere at genetablere radiokontakten, men for en sikkerheds skyld fortsatte kampflyene deres eskortering helt til Heathrow Lufthavn, hvor alle ombordværende kunne lande sikkert, skriver Daily Mail.

Fanget på video
Optagelser fra et British Airways-fly ca. 600 meter over det nødstedte Jet Airways-fly viser, hvordan de to fly pludselig kommer til undsætning.

- Der har vi dem, kan man høre føreren af kameraet konstatere, da de kommer til syne under dem.

Teknologi - 26. okt. 2016 - kl. 23:27 360 graders video: Så vilde er piloterne med deres nye fly

Jet Airways har efterfølgende bekræftet episoden i en skrivelse:

'Kontakten mellem Jet Airways rute 9W 118 fra Mumbai til Londons Heathrow Lufthavn (...) var kortvarigt tabt under flyvning over tysk luftrum. Kommunikationen blev sikkert genetableret inden for få minutter', forklarer man og tilføjer endvidere:

Som en sikkerhedsforanstaltning sendte det tyske luftvåben dets fly i luften for at sikre flyet og dets passagerers sikkerhed.'

Se her hvad piloterne laver i minutterne før, under og efter landingen af deres Boeing 737-800. (Videoreportage: Heine Jørgensen)

Se her hvad piloter laver i minutterne før, under og efter landingen af deres Boeing 737-800. (Videoreportage: Heine Jørgensen)

89 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere