Patient med skorpefnat har smittet 14 hospitals-ansatte

14 ansatte på Kolding Sygehus har fået konstateret fnat. De havde alle med behandlingen af en mandlig patient at gøre i november, som var voldsomt ramt

14 ansatte på Kolding Sygehus har fået konstateret fnat. De fleste begyndte med at have symptomer på deres hænder.
14 ansatte på Kolding Sygehus har fået konstateret fnat. De fleste begyndte med at have symptomer på deres hænder.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

14 sygeplejersker og bioanalytikere fra Kolding Sygehus har fået konstateret fnat og er i behandling for hudlidelsen, som kan give en frygtelig kløe, der næsten ikke er til at komme af med.

Det oplyser ledende overlæge ved Mirobiologisk Afdeling ved Sygehus Lillebælt, Jens Møller, til Ekstra Bladet.

Smitten formodes at være kommet ind på sygehuset fra en mandlig patient, der var indlagt på Karkirurgisk Afdeling i november. Manden blev blandt andet behandlet for den såkaldte skorpefnat eller norske fnat, som ud over kløe også havde givet manden psoriasis-lignende udslet på kroppen.

Det er Jens Møllers opfattelse, at de 14 ansatte er blevet smittet af manden.

- Det er mange på en afdeling. Der findes heldigvis en god og effektiv behandling, og den er de smittede medarbejdere sat i gang med, siger Jens Møller.

Mide er lynhurtig
Fnat er en forholdsvis ufarlig sygdom, som skyldes en mide, der har boret sig ind under huden. Typisk under armene, på hænderne eller i skridtet. Det er midens aktivitet under huden, som forårsager kløen, der af nogen beskrives som næsten uudholdelig.

Jens Møller fortæller til Ekstra Bladet, at personalet på sygehuset har overholdt de almindelige hygiejneregler, som der er med håndtering af patienter. Miden er imidlertid så hurtig til at grave sig ind i huden, at det formentlig er sket, inden personalet har nået af afvaske sig efter behandling af patienten.

Den kendsgerning gør også, at Jens Møller er i tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan være i stand til at forebygge, at det vil komme til at ske igen.

Fakta om fnat

 

  • Fnat er en hudsygdom, som skyldes scabiesmider (fnatmider), der graver gange i huden og lægger æg
  • Der opstår hurtigt en meget generende kløe
  • De fleste udvikler kløende røde prikker, af og til små blærer - særligt på fingre og hænder
  • Scabiesmider overføres fra person til person ved tæt kropskontakt
  • Udslættet og kløen skyldes en allergisk reaktion mod miden og dens affaldsprodukter
  • Effekten af behandlingen er god, hvis vejledningen følges omhyggeligt

Kilde: Sundhed.dk

Men Jens Møller fortæller, at det heldigvis er relativt sjældent, at man har fnatramte patienter indlagt. Og med den oplevelse, som personalet nu har været igennem, føler han sig overbevist om, at man vil reagere hurtigere på mistanke om fnat en anden gang.

- Det svage punkt er perioden fra indlæggelsen, og indtil mistanken om fnat opstår, forklarer Jens Møller.

Lille risiko for andre smittede
Den pågældende patient, der lå indlagt med skorpefnat, var så dårlig af andre årsager, at han var sengeliggende. Manden havde desuden enestue. Derfor er Jens Møller også af den opfattelse, at der er en forholdsvis lille risiko for, at andre patienter er blevet smittet. Det kræver nemlig hudkontakt, før miden er i stand til at gå fra en person til en anden.

For en sikkerheds skyld er alle indlagte patienter på Karkirurgisk Afdeling i perioden blevet informeret i brev. Hvis nogen skulle have symptomer på kløe, håber Jens Møller på, at de vil opsøge en hudlæge hurtigere end ellers.

Fnat er en relativ ufarlig sygdom, som behandles let og effektivt med creme, der kan købes på apoteket. Foto: Stine Tidsvilde
Fnat er en relativ ufarlig sygdom, som behandles let og effektivt med creme, der kan købes på apoteket. Foto: Stine Tidsvilde

Der skal nemlig en hudlæge til at stille diagnosen, som alene kan stilles, hvis man rent fysisk finder et eksemplar af miden, som kan sættes under lup.

Troede det var allergi
Jens Møller fortæller i øvrigt videre, at enkelte ansatte fik mistanke om, at de selv var smittet i december - cirka seks uger efter, at manden var blevet indlagt. Til at begynde med slog flere af de ansatte det hen med, at der formentlig var tale om handskeallergi, som er et kendt fænomen blandt sygehusansatte.

Men fordi en enkelt af de ansatte ikke kunne få det til at passe, besøgte den pågældende en hudlæge, som altså var af en anden opfattelse.

Det fik siden flere andre fra afdelingen til også at tage til hudlæge.

Alle 14 ansatte smitter ikke længere, efter de er kommet i behandling. De har derfor genoptaget arbejdet.

Før jul plagede fnat og skorpefnat flere skoler i Sydsjælland, hvor Sydbyskolen i Næstved havde lukket en periode, mens skolen blev sprittet af.

Se også: Flere skoler ramt: Fnat-plagen breder sig

Se også: Hundredvis af familier i behandling: Fnat driver os til vanvid

Se også: Familier efter fnat-udbrud på skole: Vi har ikke råd til dyr creme

44 kommentarer
Vis kommentarer