Patientforening bider negle: - Tør ikke tænke på hvad der kan ske

Udsigten til kollektive opsigelser blandt sygerplejerskerne bekymrer forening for ulykkesramte patienter

Formand for UlykkesPatientForeningen frygter for sine medlemmers ve og vel, hvis sygeplejersker siger op som varslet. Arkivfoto: Jonas Olufson
Formand for UlykkesPatientForeningen frygter for sine medlemmers ve og vel, hvis sygeplejersker siger op som varslet. Arkivfoto: Jonas Olufson
Følg Samfund

Landets patientforeninger skæver frem mod de kommende dage med en vis nervøsitet.

Der er nemlig udsigt til omfattende opsigelser blandt sygeplejerskerne.

Hos Ulykkespatientforeningen, der varetager interesserne for både akutte patienter på skadestuerne og ulykkesramte, der har behov for kontrol og genoptræning, frygter man, hvordan det ender.

- Vi er nervøse for, at det rammer vores medlemmer, og jeg håber, sygehusene har et nødberedskab. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kan ske, hvis de ikke har det, siger foreningens formand, Janus Tarp.

Han frygter, at det i værste fald kan betyde menneskeliv, hvis der kommer til at mangle personale på landets akutafdelinger.

I bedste fald frygter han, at det kan resultere i fejlbehandlinger eller reduceret førlighed, hvis patienterne ikke bliver behandlet i tide.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er en alvorlig situation, vi står i, mener formand Janus Tarp. Arkivfoto: Jonas Olufson
Det er en alvorlig situation, vi står i, mener formand Janus Tarp. Arkivfoto: Jonas Olufson
 

Kollektive opsigelser
Fra tirsdag er der varslet opsigelser over store dele af landet og på tværs af de forskellige sygehuse og afdelinger.

Janus Tarp kalder det en 'alvorlig situation'.

- Jeg vil sige, at vi allerede i dag oplever konsekvenser ved, at der for eksempel undertiden er lægemangel. Og den situation, vi er i nu, hjælper bestemt ikke på det, siger han.

- Jeg taler hverken for eller imod i den her konflikt. Det er ikke min opgave. Men det har konsekvenser for vores medlemmer. Det har det altså.

Kan selv blive omfattet
Foreningen driver også selv et specialhospital for ulykkespatienter, hvor man tilbyder rehabilitering.

Og Janus Tarp frygter også, at der kan komme opsigelser i egne rækker.

- Vi har selv sygeplejersker, læger og andre sundhedsprofessionelle ansat, som måske også bliver omfattet. Så det kan også påvirke vores egen virksomhed.

- Også på den måde er det i gåseøjne 'spændende', hvad der kommer til at ske, siger Janus Tarp.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.